34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Mød dine yndlingsforfattere

Vi flyttede ind i Tivoli sammen med nogle af Danmarks hotteste forfattere den 8.-18. december. 

Mød Maria Helleberg, Hella Joof, Ellen Hillingsø, Henning Jensen, Kasper Hjulmand og mange flere, når de gæstede Mikkel Fønsskov til en snak om jul og bøger og alt derimellem. 

Køb forfatternes bøger til de bedste priser her i bogklubben, og som noget helt særligt tilbyder vi også signerede udgaver til salg.

Fredag 18. dec.

KL. 18: HELLA JOOF & ELLEN HILLINGSØ

Tusindvis købte bogen Papmaché-reglen. Nu er Hella Joof tilbage med TVILLING YNDLING GRÆVLING - EN SELVHJÆLPSBIOGRAFI. I denne samtale taler vi blandt andet om tro og engle, som fylder meget i Hellas liv. Hella sidder på scenen sammen med den berømte skuespiller Ellen Hillingsø, der er aktuel med lydbogen ER DER EN ENGEL TIL STEDE?, hvor hun også taler om religion og troen på engle. Oplev samtalen live på scenen eller se med derhjemme fra og køb Hellas nye bog, som du får et godt tilbud på via Gyldendals Bogklubber. 
Til sidst runder vi af med at tale om et par klassikerbøger.

Se program på Gyldendal STREAM >

Torsdag 17. dec.

KL. 18: MARIA HELLEBERG & THURE LINDHARDT

Mange kalder Maria Helleberg hele Danmarks dronning af de historiske romaner. Nu er hun igen klar med en storslået roman, der tager fat i tiden omkring Reformationen. Denne gang er scenen sat i Sverige med bogen MIN KRISTIN. Mød Maria Helleberg, når hun gæster Tivoli sammen med skuespiller Thure Lindhardt, der elsker bøger. 

Se program på Gyldendal STREAM >


Onsdag 16. dec.

KL. 20: METTE BLOMSTERBERG

MIN JUL giver Mette Blomsterberg 65 juleopskrifter. Og fra scenen i Glassalen inviterer hun dig helt tæt på, når hun fortæller om sin egen jul og juletraditioner. Du kan se frem til en humoristisk samtale med anekdoter fra et liv fyldt med søde overraskelser.

Se program på Gyldendal STREAM >

 

 

Onsdag 16. dec.

KL. 18: HENNING JENSEN

Det tog få sekunder, da skuespiller Henning Jensen stod i et lyskryds og så lyset skifte fra grønt til rødt. Et skifte, der var med til at udløse den depression, han siden skulle leve med hele livet. I bogen GENNEM GLASVÆGGEN fortæller Henning Jensen på fremragende vis, hvordan det er at have en depression. Mød ham til en minderig aften, hvor han åbenhjertigt fortæller om sin sygdom og et liv på de skrå brædder.

Se program på Gyldendal STREAM >
Tirsdag 15. dec.

KL. 20: KASPER HJULMAND & MORTEN GLINVAD

Han er stadig ny i sædet som landstræner, og i en ny biografi kommer man helt tæt på Kasper Hjulmand og hans fodbold- og livsfilosofi. Mød Hjulmand sammen med forfatteren til bogen, Morten Glinvad, og få et indblik i, hvorfor Kasper læser skønlitteratur, og hvordan han bruger det i sit arbejde som træner.

Se program på Gyldendal STREAM >

Tirsdag 15. dec.

KL. 18: BENTE KLARLUND

Kan man blive yngre med årene? Ja! I hvert fald hvis man følger nogle af de råd, som overlæge og professor Bente Klarlund kommer med i sin nye bog, der netop hedder YNGRE MED ÅRENE. Bente Klarlund er en eminent formidler og vil denne aften gøre seere og tilskuere klogere på, hvilke ingredienser, der kan forlænge livet. Mød hende og køb den nyeste bog til en god pris. 

Se program på Gyldendal STREAM >
Mandag 14. dec.

KL. 20: LISBETH ZORNIG

Med ZORNIGKUREN er Lisbeth Zornig tilbage. I bogen fortæller hun hudløst ærligt om en konkurs, der satte nogle livsændrende bevægelser i gang. Lisbeth lagde sin kost om og traf beslutninger, der fik stor indvirkning på hendes selvværd. I dag strutter hun af glæde og smiler til livet. Hør om hendes transformation og køb bogen med en personlig signatur. 

Se program på Gyldendal STREAM >

Mandag 14. dec.

KL. 18: ROSA KILDAHL

Den store Bagedyst ændrede Rosa Kildahls liv! Fra en stille tilværelse i Thyborøn blev hun pludselig kendt i hele landet. Tidligere i år kom Rosas selvbiografi, som nu er i handlen hos Gyldendals Bogklubber. Mød hende til en humoristisk snak om livet og hvad, der har været med til at forme hende som menneske.

Se program på Gyldendal STREAM >

Fredag 11. dec.

KL. 20: ANDERS FOMSGAARD & HANNE-VIBEKE HOLST

For få år siden skrev Hanne-Vibeke Holst SOM PESTEN om en virus, der ændrede verden. Hendes blik var nærmest profetisk set i lyset af coronavirus, der har sat verden på den anden ende. Mød hende i samtale med professor Anders Fomsgaard, som er blevet Danmarkskendt i forbindelse med sit arbejde på Statens Serum Institut, og som selv har udgivet bogen DET ER BARE EN VIRUS.

Se program på Gyldendal STREAM >

Fredag 11. dec.

KL. 18: LÆRKE WINTHER

Hun er kendt som skuespiller og har været med i film og tv-serie. Mange husker hende fra serien "Normalerwize" på DR2, hvor hun fik sit folkelige gennembrud. I efteråret udkom hun med romanen "Ikke afsendt," som er en humoristisk bog om kvinden Marie, der bor på Frederiksberg og blandt andet sender breve til sin datter og Føtex. Mød hende til en samtale om bogen. 

Se program på Gyldendal STREAM >
Onsdag 9. dec.

KL. 18: GEGGO

Hun har over en halv million følgere på instagram og er én af landets største influencere, og så er hun kendt fra "Familien på Bryggen." Mød Stephanie "Geggo" Karma til en snak om bestsellerbogen GEGGO. Stephanie signerer bøger og tager i øvrigt sit tv-hold med, der filmer til en ny episode af "Familien fra Bryggen."

Se program på Gyldendal STREAM >
Tirsdag 8. dec.

KL. 20: Stephanie van der Watt (Årgang 0)

Hun blev kendt i hele Danmark som én af børnene fra Årgang 0. Da hun blev 18 sagde hun farvel til programmet, som har fulgt hende på godt og ondt i så mange år af hendes liv. I en ny bog fortæller hun meget åbent om op- og nedture. Mød Stephanie direkte fra Glassalen i Tivoli.

Se program på Gyldendal STREAM >


Tirsdag 8. dec.

KL. 18: SØREN PIND

Søren Pind er ikke aktiv i politik længere, men han har stadig en mening om det meste. I bogen FRIE ORD, som solgte i tusindvis, giver han et indblik i en lang karriere i det politiske rampelys. Mød ham til en munter og spændende samtale - og så er han lidt af en sangfugl, så lad os se, om han blæser lungerne fulde og synger en sang. 

Se program på Gyldendal STREAM >

Køb bøger til klubpris


eller få det endnu billigere ved køb af Årsmedlemsskab