34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Yahya Hassan

Yahya Hassan var kun 18 år, da han debuterede med et brag af en digtsamling, der er et eksplosivt og kompromisløst opgør med hans opvækst i et undertrykkende familiemønster og et misbrugende kriminelt ghettomiljø.

Digtsamlingen er gennemsyret af vrede og fremmedgjorthed og er skrevet med tordnende versaler uden filter i et råt ligefremt sprog, hvor ingen går ram forbi. Hverken forfatteren selv, de hykleriske religiøse praksisser eller velfærdsstatens pædagogiske, men ubehjælpsomme håndsrækninger.

Digtene mejsler sig ind i den læsende med deres sansede detaljer, der vidner om, at alt er oplevet på førstehånd, med deres insisterende rytme og med deres vilje til at konfrontere det forfærdelige.

"Det er min historie. Der er ikke så meget at rafle om. Ærlighed var præmissen. Og det er så blevet en digtsamling og ikke en selvbiografi, for det er poesi, jeg føler indeni", siger Yahya Hassan selv om sine hvidglødende digte.
  • Antal sider182
  • Højde230 mm
  • Bredde155 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt328 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr282681
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris169,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Yahya Hassan

Yahya Hassan (1995-2020) - dansk digter med palæstinensisk baggrund. Opvokset i Aarhus og har studeret på Forfatterskolen i København fra 2013-2015.

Yahya Hassan brød i 2013 massivt igennem med sin debut, digtsamlingen YAHYA HASSAN, der med et samlet trykoplag på 126.000 eksemplarer (pr. maj 2020) er den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark. I november 2019 var han klar med sin næste digtsamling, YAHYA HASSAN 2, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Yahya Hassan modtog flere priser for sin debut-digtsamling: BogForums debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris bl.a. Debuten er solgt til udgivelse i pt 12 lande.

Yahya Hassan døde 29. april 2020, 24 år gammel.

Fotograf: Martin Hansen, Gyldendal Medie, 2019

Relaterede titler og produkter