34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Yahya Hassan 2

Yahya Hassan 2 er én af de bøger, der absolut må læses af alle, der interesserer sig for bøger, for kunst, for Danmark, for verden.

Det er en stærkt personlig digtsamling om tvivl, vrede, sammenbrud og ensomhed, om vold og vanvid og kærligheden, der hele tiden stikker af.

I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være.

Yahya Hassan vil være en helt uomgængelig digter, når 2010’ernes litterære historie en dag skal skrives. Og en helt uomgængelig dansker, når hele historien skal skrives.

Yahya Hassan 2 er nødvendig, svimlende, sørgelig, kraftfuld og poetisk læsning fra en af Danmarkshistoriens største digtere.
  • Antal sider120
  • Højde232 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt212 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400694
Klubpris169,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Yahya Hassan

Yahya Hassan (1995-2020) - dansk digter med palæstinensisk baggrund. Opvokset i Aarhus og har studeret på Forfatterskolen i København fra 2013-2015.

Yahya Hassan brød i 2013 massivt igennem med sin debut, digtsamlingen YAHYA HASSAN, der med et samlet trykoplag på 126.000 eksemplarer (pr. maj 2020) er den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark. I november 2019 var han klar med sin næste digtsamling, YAHYA HASSAN 2, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Yahya Hassan modtog flere priser for sin debut-digtsamling: BogForums debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris bl.a. Debuten er solgt til udgivelse i pt 12 lande.

Yahya Hassan døde 29. april 2020, 24 år gammel.

Fotograf: Martin Hansen, Gyldendal Medie, 2019

Relaterede titler og produkter