34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Læseprøve
Lytteprøve
VENER af Fie Frydendahl er en poetisk og gribende slægtsroman om fire generationer af kvinder, som på hver sin måde længes efter forløsning og frigørelse. Alle kæmper de med en ensomhed i deres nærmeste relationer, og alle oplever de, på hver sin måde, en særlig forbundethed med naturen.

I 1886 forlader Jane sin trygge familie og drager ud i skoven for at slutte sig til kulsvierne. Det er en gruppe mennesker, som lever i pagt med naturen, hvor de fremstiller trækul i store myretuelignende miner. Jane forelsker sig i kulsviernes leder, der bliver kaldt for myrekongen. Sammen får de datteren Thyra, som ender på børnehjem. Som voksen forsøger Thyra at råde bod på et omskifteligt
liv gennem kontrol og faste rutiner, alt imens hendes egen datter, Else, slipper kontrollen og bliver drømmende og bortvendt. Elses datter, Margit, længes efter sin mors nærvær, og det bliver ikke bedre, da moren en dag rejser sin vej og kun efterlader en dagbog, der afslører nye sider af hende og af de relationer, der har
formet familiens historie.

På tværs af tid bevæger de fire kvinder sig rundt i det nordsjællandske landskab, som de hver især har et særligt forhold til. De er alle splittet mellem drifter og forpligtelser, mellem deres eget indre liv og afhængigheden af omgivelserne. De har hver især svært ved at kombinere længslen efter personlig frihed og selvrealisering med ønsket om at blive set og genkendt i deres nærmeste relationer, og de
kæmper på hver sin måde med en indre smerte, der får dem til at falde uden for samfundet og familiefællesskabet, frivilligt eller ufrivilligt.

VENER er en vidtfavnende og stærk fortælling om betydning af slægten og arven, om gamle normers opløsning og om at længes - mod et andet menneske, mod naturen, mod friheden.
  • Antal sider352
  • Højde214 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt502 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402342
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Fie Frydendal Sigersted

Fie Frydendal Sigersted, f. 1984, har tidligere fået sine digte trykt i antologien OEHL og tidsskriftet Slagtryk. Hun har arbejdet som sangskriver og kunstformidler.

I august 2022 romandebuterede hun med Vener, der er fortællingen om fire generationer af kvinder, som på hver sin måde længes efter forløsning og frigørelse.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022

Bøger i samme genre