34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Ustyrligt blod

Robert Galbraith er endelig tilbage med ny djævelsk Cormoran Strike-krimi. Ustyrligt blod er femte bind i Harry Potter-forfatter J.K. Rowlings fantastisk krimiserie, som hun skriver under pseudonym. Hvis du slet ikke kunne slippe de forudgående fire krimier i serien, Gøgens kalden, Silkeorm, Ondskabens høst og Den hvide død, kan du virkelig se frem til Ustyrligt blod, som anmelderne giver topanmeldelser. Bøgerne kan uden problemer læses uafhængigt af hinanden, så nye læsere kan være med - og så kan man jo bare glæde sig over, at der er en helt ny serie at gå i gang med.

Under et besøg hjemme i Cornwall bliver privatdetektiven Cormoran Strike antastet af en kvinde, der beder ham hjælpe med at finde hendes mor, Margot Bamborough, som forsvandt under mystiske omstændigheder i 1974. Margot var læge og glødende feminist med en fortid som topløs servitrice. Det er nyt for Strike at arbejde med en henlagt sag – for slet ikke at tale om en fyrre år gammel, uopklaret én af slagsen. Trods den spinkle chance for succes, bliver han interesseret og påtager sig opgaven, oven i den stribe sager han og hans detektivpartner, Robin Ellacott, allerede arbejder med. Robin slås samtidig med en problematisk skilsmisse, uønskede tilnærmelser fra anden side – og ikke mindst sine følelser for Strike.

Efterforskningen af Margots forsvinden viser sig at være en djævelsk kompleks sag, som omfatter tarotkort, en psykopatisk seriemorder og upålidelige vidner. og Robin og Strike må indse, at selv en årtier gammel sag kan vise sig at være dødsensfarlig …

På blot én uge solgte bogen svimlende 100.000 eksemplarer i England!
  • Antal sider960
  • Højde220 mm
  • Bredde149 mm
  • Dybde53 mm
  • Vægt938 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401192
  • GenreKrimier og mysterier,Thrillere / spændingsromaner
Klubpris229,95 kr.

Forfatter

Robert Galbraith

ROBERT GALBRAITH er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til bl.a. Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.

Ustyrligt blod er femte bind i den anmelderroste serie om detektiven Cormoran Strike og Robin Ellacott. De første fire romaner i serien, Gøgens kalden, Silkeorm, Ondskabens høst og Den hvide død, har alle toppet de internationale bestsellerlister og er filmatiseret som tv-serien C.B. Strike, der vises på HBO.

J.K. Rowlings intention med at skrive som Robert Galbraith var, at bøgerne skulle bedømmes på deres egne præmisser, og at Galbraith som forfatternavn blev etableret i sin egen ret. Nu hvor Robert Galbraiths sande identitet er almindelig kendt, skriver J.K. Rowling fortsat serien under pseudonymet for at adskille Cormoran Strike-serien fra sine andre bøger, så læserne ved, hvad de kan forvente fra en Galbraith-roman.

Fotograf: Debra Hurford Brown © J.K. Rowling 2018

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori