34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Forudbestil til 12/8

Uglens øje

Sissel-Jo Gazan er vendt tilbage til persongalleriet fra bestselleren DINOSAURENS FJER med denne storslåede og højaktuelle spændingsroman, der bl.a. går i kødet på medicinalindustrien og spørger: Er det vigtigere at have et godt liv end at overleve? En intens og gribende roman om vores evige kamp for at finde sandheden og for at få lov at beholde dem, vi elsker. 

UGLENS ØJE er en medrivende og vedkommende videnskabsthriller, der indeholder lige dele spænding og specialviden, og den både underholder og oplyser, mens historien udfolder sig. Samtidig er ingen af bogens personer sort-hvide, og som læser må man langt hen ad vejen blive ved med at spørge sig selv, hvem der egentlig er skurken. Karaktererne i bogen er hver især både helstøbte og nuancerede, og det skyldes måske ikke mindst, at bogen er skrevet som en prisme, der nænsomt drejer, så man ser situationerne fra fl ere vinkler. Bogen rejser spørgsmål om medicinering og menneskelig moral, og om det er vigtigere at overleve end at have et godt liv, men den giver ingen nagelfaste svar, blot stof til eftertanke.

Udvalgt af redaktøren i Gyldendals Bogklub som Månedens bog i august 2022.
  • Antal sider384
  • Højde225 mm
  • Bredde149 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt538 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402314
  • GenreThrillere / spændingsromaner
Klubpris209,95 kr.
Forudbestil i dag – få leveret så snart vi har bogen på lager.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan, født 1973, er dansk forfatter. Sissel-Jo er uddannet biolog med speciale i dinosaurer fra Københavns Universitet. Som fem-årig sejlede Sissel-Jo Gazan i et par år med sin mor ved Middelhavet. Siden har Sissel-Jo rejst i det meste af verden og skrevet sine romaner under længere ophold i lande som bl.a. Portugal og Filippinerne.

Sissel-Jo Gazan debuterede i 1995 med romanen NÅR MAN KYSSER I AUGUST. I 2008 udgav Sissel videnskabskrimien DINOSAURENS FJER, der blev hendes store gennembrud. Bogen fik stor succes, og Sissel-Jo Gazan vandt DR Romanprisen, og bogen blev kåret som Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010. Bogen er solgt til udgivelse i mere end ti lande. I 2013 udkom den selvstændige efterfølger SVALENS GRAF.

Foto: Robin Skjoldborg, 2013

Bøger i samme genre