34_truck
Hurtig levering til din dør 1-2 hverdage

Troldmændenes tid

Sikke dog en betagende og dannet bog om fire af filosofiens største sønner. Tysk filosofikulturhistorie i fineste form. Wolfram Eilenbergers murstensfilosofikulturhistorie er noget så egenartet som en international filosofisk kioskbasker, der sætter nye standarder for formidling af filosofi.

TROLDMÆNDENES TID sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling – ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personligheder i årene 1919-1929 – et tiår, som har været definerende for den filosofiske debat lige siden.

Som filosof og kritiker ved Information Kresten Lundsgaard-Leth skriver i sin anmeldelse: "alle (4) må siges at kunne kategoriseres som umiskendeligt vanskelige tænkere. En del af forklaringen på bogens succes er uden tvivl, at Eilenberger ikke blot har sat sig for at præsentere en masse filosofisk teori. Det gør han ganske vist også, men han gør det hele tiden på en måde, der sammenholder tænkerens tænkning med tænkerens liv, tænkerens tid og ikke mindst de tre andre tænkeres tænkning, liv og tid. Herudover lykkes det Eilenberger at få præsenteret sine protagonister på en måde, der lader alle fire positioner fungere som forskellige svar på ét og samme grundlæggende spørgsmål, nemlig Immanuel Kants klassiske spørgsmål om, hvad mennesket er for et væsen." Lundsgaard-Leth slutter sin anmeldelse af med at give værket "de varmeste anbefalinger. Både fordi vi selv står midt i en krisetid i dag (…) Og fordi bogen midt i al denne alvor faktisk både er historisk og filosofisk oplysende såvel som seriøst sjov."
  • Antal sider400
  • Højde237 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde39 mm
  • Vægt722 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401132
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris249,95 kr.

Produkter i samme kategori