34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Tænk som en munk

Jay Shetty
Hvad kan munkes levevis og visdom lære os moderne mennesker? En hel del, hvis man spørger britiske Jay Shetty, der selv levede tre år som munk i Indien, og som i dag via de sociale medier når ud til millioner af mennesker verden over med sine klare budskaber om indre fred og et meningsfuldt liv.

Jay Shetty voksede op i London med sin indiske familie, der forventede af ham, at han enten blev læge, jurist – eller en fiasko. Så da han efter at have afsluttet en bachelorgrad tog til Indien for at blive munk, var hans familie overbevist om, at han havde valgt det sidste. Han havde tidligere været fokuseret på, hvordan han kunne tjene penge og opnå succes i livet, men ved et foredrag med en munk en aften i London, oplevede han en mand, der havde ladt alt, hvad vi normalt stræber efter, bag sig, men ikke desto mindre virkede overraskende lykkelig og fredfyldt.

Millioner af følgere
Jay Shetty var munk i tre år og levede et på mange måder simpelt liv, fuld af meditation og andre former for spirituel praksis, men på opfordring af sin åndelige lærer lagde han munkeroben, tog hjem og begyndte at dele den erfaring og visdom, han havde lært, med andre. Det startede i det små med hans egne bekendtskaber og i mindre grupper, men efterhånden som han begyndte at lave videoer og undervise online, tog det fart, og i dag er Jay Shetty et kæmpe fænomen på de sociale medier med millioner af følgere. I 2018 blev en af hans videoer fx set 360 millioner gange på Facebook, og den blev dermed årets mest sete.

Praktiske øvelser
Og hvad er så Jay Shettys budskab? Det kan du læse meget mere om i hans længe ventede bog, Tænk som en munk, der netop er udkommet på verdensplan, og som forventes udgivet i over 30 lande. Hans pointe er, at det ikke er nødvendigt at være munk for at drage nytte af de metoder, som munke i årtusinder har udviklet til at opnå indre fred og balance, og deres indsigter er lige så relevante i dag som for 3.000 år siden. Bogen er inddelt i tre dele, der handler om at give slip, vokse som menneske og hjælpe andre - og er fuld af inspiration, praktiske råd, meditationsøvelser, visualiseringer og åndedrætsøvelser, som alle kan drage nytte af og bruge hvor som helst og når som helst. Shetty kommer også ind på den moderne videnskab, der i dag kan bekræfte det, som munke altid har taget for givet: At meditation og mindfulness er gavnligt, at taknemmelighed er sundt for dig, at det gør dig mere lykkelig at hjælpe andre.

Tilgængelig visdom
Tænk som en munk er fuld af varme og klarhed, og Jay Shetty har en sjælden evne til at tappe ind i tidløs visdom og gøre den moderne og tilgængelig. Det er heller ikke uden grund, at millioner verden over dagligt tager hans råd til sig og har fundet hjælp til at give slip på negative tankemønstre, overvinde smerte og angst, træne sindet, fokusere på det, der er vigtigt, opleve livet som dybt meningsfuldt og finde indre fred og balance - selv i en verden fuld af travlhed og larm. Ifølge Shetty både kan og bør vi alle tænke som munke.
  • Antal sider368
  • Højde230 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt547 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401036
Klubpris199,95 kr.
"Jay Shetty viser dig trin for trin, hvordan du opbygger din styrke og skifter fokus fra selvbillede til selvværd. Bogen befrier dig for dine indbildte begrænsninger og hjælper dig med at blive arkitekten i dit eget liv."
- Deepak Chopra, læge og bestsellerforfatter
"Læs Tænk som en munk for at åbne dit sind, opmuntre dit hjerte, omdefinere succes og forbinde dig med dit dybere formål."
- Arianna Huffington, grundlægger af The Huffington Post og bestsellerforfatter
"Hvem kan bedre hjælpe dig med at finde mening i dit liv end en munk? Jays erfaring og visdom er uvurderlig for enhver, der ønsker at forbedre deres liv og nå deres fulde potentiale."
- Ellen DeGeneres, tv-vært, skuespiller, forfatter og producer

Produkter i samme kategori

Nyhed
Glem hvad andre tænker
Nær død
Nær dødSiri Agnes Karlsen
Tegn fra oven
Tegn fra ovenLaura Lynne Jackson
Kroppens sprog
Kroppens sprogEllen Meredith
Skab varig forandring med EFT
Når livet pludselig giver mening
Når livet pludselig giver meningPenny Sartori, Kelly Walsh