34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Udkommer d. 22. sep

Suzanne Brøgger

Alf van der Hagen
Levende litterær legende taler ud i begavet, fornøjelig og også sårbar samtale med den norske kulturjournalist Alf van der Hagen. Suzanne Brøgger væver liv, legende og litteratur sammen i samtalen om sig selv, men formår, som altid, at løfte det personlige op, så portrættet genspejler den tid, de samfundsforandringer, hun både har været bannerfører for, resultat af og i opposition til.

Hvor Louise Zeuthens Krukke sluttede ved Brøggers fyrrende år, bliver vi her lukket ind i årene efter Det Blå Bal i Løve, et nærmest rituelt afdansningsbal, hvor Brøgger sprang ud af en blå kæmpekage for at markere, at en livsfase var slut. Samtalen følger delvist en kronologi, men scoopet er, hvordan Hagens spørgsmål behændigt trækker lige så meget på Brøggers biografiske liv som hendes skrift. Og dermed også swinger mellem personaen Brøgger og mennesket Suzanne.

De to samtaler om mønstre, der arves ned gennem generationerne, om selv at blive mytologiseret og en familiehistorie fuld af ambassadører, polske flygtninge, direktører og forsmåede fruer. De samtaler om, hvordan opdragelse bliver til en skæbne og hvordan en kvinde, en kunstner, en tid og et fædreland udfolder sig fra 1950’ernes dysfunktionelle barndom i Nærum til kernefamilielivet i en lille landsby i Vestsjælland med hjemmevante afstikkere til alverdens storbyer, klostre og andre kloge koner.

Brøgger beretter også om mødet, ægteskabet og udfordringerne med litteraten Keld Zeruneith der efter fire års brevveksling kom til te – og blev. Sammen med det fælles barn, Luzia, blev ægteskabet med Keld Brøggers vej ind i almindeligheden, en farbar vej, der løftede forfatteren fra at være et fænomen til at blive meldt ind i menneskeheden, som hun så smukt udtrykker det.

Samtalememoirerne bliver til poetik, livsfilosofi, portræt og dannet konversation. Det bliver en lektie i: "vilje(n) til at være på højde med livets storhed. En slags blanding af Nietzsche og Blixen. At tænke sig at livet er så stort, at man må favne det og sige ja til det. Så siger man også ja til smerten."
  • Antal sider356
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401001
Klubpris199,95 kr.
"Den norske forfatter og journalist Alf van der Hagen kommer tæt på Suzanne Brøgger i en ny enestående samtalebog, hvori Suzanne Brøgger igen markerer sig som et tidsvidne, der spejler sin tid gennem sit eget liv."
- Information

Produkter i samme kategori

Nyhed
Den afrikanske farm
Kærlig hilsen, Tove
Kærlig hilsen, ToveTove Ditlevsen
Familien Mann
Familien MannTilmann Lahme
Året
ÅretTomas Espedal
Jakob var her
Jakob var herRune Skyum-Nielsen
Astas skygge
Astas skyggeEva Tind