34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
I juli 1888 bosatte Knut Hamsun (1859-1952) sig i København. I et lejet loftsværelse skrev han de første sider til det, der siden blev til romanen SULT. Romanen udkom i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Fortællingen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læ­se uden at få mærker af det.

Med SULT fik Hamsun sit store gennembrud og placerede sig som en central figur i den moderne skandinaviske opbrudslitteratur, der i stedet for 1880’ernes sociale realisme introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på det ubevidste sjæleliv. SULT er et af den moderne romans første hovedværker, og dens fortælleteknik, dens stream of consciouness og dekonstruktion af plottet er symptomatisk for romanens formhistorie i det 20. århundrede.
  • Antal sider204
  • Højde201 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt378 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401923
Klubpris179,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Knut Hamsun

Knut Hamsun regnes for en af nordens største forfattere og har skrevet en lang række epokegørende bøger, som stadig læses den dag i dag. F.eks. "Sult", "Pan" og "Victoria".

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Bøger i samme genre