34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Kun få gad læse John Williams' Stoner, da den udkom for 50 år siden. Håbløst umoderne og ude af takt med datidens ånd. Romanen blev genudgivet i 2003 England og i 2006 i USA, og det blev startskuddet til den Stoner-feber, der siden har bredt sig og gjort den glemte roman til en cool litterær begivenhed og en af verdens mest omtalte bøger.

Stoner handler om en mand, der i slutningen af det 19. århundrede bliver født og vokser op på en gård i Missouri i USA.

Som ung bliver han sendt på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden og han dropper den planlagte levevej og vælger det akademiske liv som lærer på et mindre universitet i det amerikanske Midt-vesten.

Her lever Stoner et stille, indadvendt liv med middelalderlitteratur og undervisning. Stoner bliver siden gift, lever et glædesløst ægteskab, har en anstrengt økonomi og et dødsdømt forhold til en ung kollega. Årene går, og han dør.

"På papiret lyder John Williams fortælling om universitetslæreren Stoner som opskriften på verdens mest røvkedelige roman!", skrev en anmelder meget tørt. Men i John Williams smukke historie er livet så langt større end de få tørre biografiske data lader forstå. Det er nemlig dybt bevægende at følge antihelten William Stoner, som skulle have læst landbrug på universitetet, men i stedet forelsker sig i litteraturen.

Hans historie er et fascinerende billede på de sorger, glæder, stille undren, fascination, dyb lidenskab og stedvise glimt af lykke, livet bringer. Det er livet i dets fulde rigdom af ubegribelige modsætninger, som Williams så mesterligt indfanger.

Til trods for alle genvordighederne, resignationen, og alle de forkerte valg, som Stoner træffer i sit liv, løber der således hele vejen igennem romanen en form for hjertegribende taknemmelighed over livet, over mulighederne og over litteraturen.
  • Antal sider312
  • Højde232 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt566 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr288274
Klubpris199,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

John Williams

John Williams (1922-1994) voksede op i Texas. Inden han begyndte sine litteraturstudier, var han i flyvevåbnet. I 1954 vendte han tilbage til University of Denver som lærer, hvor han grundlagde kurset creative writing og forblev fastansat, indtil han gik på pension i 1985.

Han skrev og fik udgivet to digtsamlinger og tre romaner, Butcher's Crossing (1960), Stoner (1965) og Augustus, som vandt National Book Award i 1973.

Bøger i samme genre