34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Nyhed

Stol på din godhed

Læseprøve
I Bangkok engang i midten af 1950’erne begyndte en kæmpestor lerstatue af Buddha pludselig at slå revner. Nogle munke ankom for at undersøge sagen nærmere, og da de med en lommelygte lyste ind i de største af revnerne, blev de meget overraskede. For dybt under det grå ler glimtede det pureste guld! Det viste sig, at den almindeligt udseende Buddhastatue seks hundrede år tidligere var blevet dækket med puds og ler for at beskytte den mod indtrængende hære. I virkeligheden bestod den af massivt guld.

En tilsløret sandhed
Denne eventyrlige historie fortæller den buddhistiske lærer, psykolog og forfatter Tara Brach i STOL PÅ DIN GODHED, for den illustrerer på fineste vis sandheden om os mennesker. Vi består også af det rene guld og har en bevidsthed, der altid stråler - selv om vi oftest ikke selv ser det. Det skyldes, at vores iboende renhed bliver tilsløret, når vi møder en udfordrende verden. Måske er vi som børn blevet kritiseret, ignoreret eller misforstået, og vi er kommet til at tro mere på andres domme, værdier og forventninger end på os selv. Men lige meget hvor megen smerte, vi oplever i livet, om vi er vrede, skamfulde eller føler os uværdige af den ene eller anden grund, er det altid muligt at vende blikket indad og opdage vores egen uplettede, strålende godhed.

Tre essentielle veje
I STOL PÅ DIN GODHED minder Tara Brach os om at leve med hele vores livskraft - også i de perioder, hvor det er svært. For vores sande natur kan ikke dæmpes, plettes eller slettes. Den kalder dagligt på os gennem vores intuition, længsel efter forbindelse, vores glæde over skønhed og vores naturlige ønske om at hjælpe andre. Med korte historier og inspirerende, hjertevarme tekster præsenterer hun i bogen tre essentielle veje, vi kan gå: Vi kan åbne os for sandheden i nuet, vi kan vende os mod kærligheden i enhver situation, eller vi kan finde fred i en ikkedømmende bevidsthed. Selv midt i smerten kan vi stoppe op og lægge mærke til den grundlæggende godhed, der skinner gennem os alle. Når vi ser denne skønhed, forelsker vi os i livet og i alt, hvad livet har at tilbyde.

Livets forunderlige skønhed
Tara Brach trækker på både gammel buddhistisk visdom og mere end 40 års erfaring som meditationslærer og psykolog, og hendes bog er en let tilgængelig, dybt inspirerende og opløftende guide, illustreret med smukke akvareller af kunstneren Vicky Alvarez. Bogen er oplagt som gavebog og henvender sig til alle, der ønsker at blive mindet om livets forunderlige skønhed. At genkende vores essentielle menneskelige godhed er måske det mest radikale, vi kan gøre for at helbrede vores liv.
  • Antal sider192
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401951
Klubpris199,95 kr.
Bestil i dag – og få leveret så snart vi har varen på lager igen.

Forfatter

Tara Brach

Tara Brach (f. 1953) er en internationalt anerkendt meditationslærer, psykolog og bestsellerforfatter. Hun er desuden uddannet som buddhistisk lærer og har praktiseret og undervist i meditation siden 1975. Hun livestreamer undervisning, og hendes ugentlige podcast med foredrag og meditationer bliver downloadet mere end 3 millioner gange om måneden. Hun har også afholdt kurser for medlemmer af og ansatte i Kongressen og for dommere i USA’s højesteret.

Hun har udgivet adskillelige bøger om healing og mindfulness, senest bogen Stol på din godhed (2021).

Bøger i samme genre