34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Stenfjæs siger stop

Lulu passer godt på sin magiske ønskesten, Stenfjæs. Hun bruger ham kun til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen. Men da Lulus lillebror Morgan ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord kommer til at ønske, bliver der vendt op og ned på alting.

Stenfjæs siger stop er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder.

Tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs.

Fra 5 år
  • Antal sider142
  • Højde248 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt502 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400561
Klubpris179,95 kr.

Forfatter

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og har siden 1993 skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven, der også er udgivet i Tyskland, Rusland og Kina, og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Første bog i den serie, Tro, håb og gorgonzola, modtog i 2013 BMF-prisen som årets børnebog. Han har også skrevet tre bøger i serien om Stenfjæs (2018 - 2019) og godnathistorierne Godnat og sjov godt (2019), lige som han bidrog til novelleantologien ”Skam” (2017).

Lars Daneskov er forelsket i ord. Vinkeflæsk. Pilkemad. Mundkloak. Børnebøger skal smage godt. Humoren skal kilde øjnene, og sætninger ligge som bolsjer i munden. Derfor er hans bøger en hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.

Til gengæld bliver børnene i Lars Daneskovs historier ofte nødt til at være de voksne, fordi deres voksne ikke selv kan finde ud af at være det. Den alvor ligger også i bøgerne. Grinet og det rablende balancerer altid på en bund af melankoli, sødme og vemod. Der er ensomheden og venskaberne. Der er de sære voksne med alle deres ord og tavshed. Alt sammen oplevet med barnets blik og humoristisk fortalt for børn og andre, der kan huske, de har været det.

Fotograf: Stine Heilmann, 2017

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori