34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Nyhed

Sten, saks, papir

Alle par har små, hvide løgne imellem sig - men for Adam og Amelia, hovedpersonerne i Alice Feeneys STEN, SAKS, PAPIR, er sandheden langt værre. 

Adam og Amelia har været gift i ti år. Hvert år på deres bryllupsdag giver de hinanden de traditionelle gaver: Første år er det gaver af papir, andet år er det bomuld, tredje år blomster osv. Hver år skriver Amelia også et brev til Adam, men det er et hemmeligt brev, som hun holder helt for sig selv. På deres tiende bryllupsdag kan de fejre tinbryllup, mens de begge to ihærdigt prøver at ignorere, at der nu i et stykke tid har været noget galt imellem dem. Det gør det ikke bedre, at Adam lider af ansigtsblindhed i så høj grad, at han ikke genkender sin families og sine venners ansigter, og heller ikke sin kones.  

Adam og Amelia er så heldige at vinde en konkurrence, hvor præmien er et weekendophold i Skotland. Det er lige, hvad de har brug for, og de kører forventningsfulde af sted, bare de to, og så selvfølgelig deres gamle, trofaste, sorte labrador, Bob. Det viser sig dog, at det ikke er helt tilfældigt, at netop de har vundet turen. Nogen ønsker tydeligvis ikke, at de to skal leve lykkeligt til deres dages ende. Én af dem lyver, og denne bryllupsdag bliver slet ikke, som de havde håbet. 

Udvalgt af redaktøren i bogklubben Krimi & Spænding som månedens bog i september-oktober 2022.
  • Antal sider350
  • Højde227 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt525 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402335
  • GenreKrimier og mysterier
Klubpris209,95 kr.

Forfatter

Alice Feeney

Alice Feeney er uddannet journalist og arbejdede for BBC i femten år, inden hun blev fuldtidsforfatter. Hendes debutroman, Sometimes I Lie (2017), blev en international bestseller og er oversat til over tyve sprog. Sten, saks, papir (2022) er hendes fjerde roman.

Alice Feeney bor nu ude på landet i Devon med sin familie.

Bøger i samme genre