34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Stakkels mennesker

I en krog i køkkenet bag en skærm drømmer den ludfattige embedsmand Makar om syersken Varvara på den anden side af gården. Den elskende skriver breve til genboen fulde af forår og trængsler. Og hun svarer, strengt og kærligt, i Dostojevskijs rørende og morsomme debutroman om fattigdom, værdighed og følelser i 1800-tallets Sankt Petersborg. Makar køber farvestrålende geranier og konfekt til Varvara, mens han fryser og sulter sig gennem de små timer.

"Det er vanskeligt og ansvarsfuldt at tale om Dostojevskij og hans betydning for vor sjæl på en værdig måde, for dette enestående menneskes vidtspændende vælde kræver en ny målestok."

Sådan skriver Stefan Zweig i sin biografi om Dostojevskij. Stakkels mennesker, dens skæbner og karakterer, varsler netop Dostojevskijs indvirken på vores forståelse af den russiske ånd og den menneskelige sjæl. Brevromanen er på én gang en ulykkelig kærlighedshistorie, et tidsbillede af datidens Rusland og et værk, der slår temaerne og stilen i forfatterens senere romaner an.

Varvara inviterer gentagne gange Makar hjem til sig, men han insisterer på at kommunikere gennem brevene. Med Dostojevskij-ekspert og lektor i russisk Tine Roesens nyoversættelse får vi fornyet adgang til de stakkels menneskers korrespondance og deres trange kår, ambitioner og omsorg for hinanden.

Dostojevskijs debut er en rørende brevroman, der nøje varsler den verdenslitteratur, den store russer skabte.
  • Antal sider160
  • Højde192 mm
  • Bredde124 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt368 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400605
Klubpris149,95 kr.

Forfatter

Fjodor Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) var russisk forfatter. Dostojevskij blev uddannet på det ansete ingeniørakademi i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen Stakkels mennesker.

Fjodor Dostojevskij led af ludomani, erhvervede sig en stor gæld og blev anholdt og fængslet for at færdes i politisk revolutionære kredse. Han blev dømt til døden og nåede at stå med geværerne rettet mod sig, før han blev benådet og i stedet sendt ti år i arbejdslejr i Sibirien.

Efter tilbagekomsten til Sankt Petersborg fik han sit andet gennembrud med fangelejrskildringen Det døde husfra 1860, og i 1865 kom Dostojevskijs nok berømtest roman Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, der har fået tilnavnet "verdens bedste kriminalroman". Endelig må Idioten fra 1868 og Brødrene Karamazov fra 1880 også nævnes som nogle af Dostojevskijs store klassikere.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter