34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel, ansat i Landbrugsministeriet og bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste i en luksuslejlighed i Paris. Han er led og ked af sit job, væmmes over det meste, og sin unge, smukke kæreste har han efterhånden kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for simpelthen at forsvinde ud af sit eget liv. Det er ikke spor svært. Han opsiger sin stilling, forlader sin lejlighed og al dens inventar, inklusiv den intetanende kæreste, og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge på værelset og drikke sig fuld i fred.

Da han synes, at det bliver for pinligt over for personalet at blive alene på hotellet hele julen, beslutter han sig for at køre til Normandiet og besøge en gammel bekendt, som har overtaget sin aristokratiske slægts forfaldne herregård og forsøger at føre traditionen videre som mælkeproducent. Men tiderne og konkurrencen har ændret sig, og både slægten, bedriften og den tilhørende livsform er dømt til undergang. Herude i det forarmede Udkantsfrankrig, som synes ødelagt af globaliseringen, oplever Labrouste konsekvenserne af den landbrugspolitik, han selv i årevis har været med til at administrere, og møder de mange, der slider med at få enderne til at mødes. Nu er de modne til oprør, og det kommer ikke til at gå stille for sig.

Parallelt med vennens tragedie og de sociale og politiske sammenstød mindes Labrouste de to gange, han i sit liv har været i nærheden af egentlig kærlighed. Han bliver besat af den forspildte chance for et liv sammen med ekskæresten Camille – og af tanken om måske at møde hende igen. Det eneste, der holder ham oppe, er stadig højere doser af den antidepressive medicin, hvis aktive stof, Serotonin, gør livsopretholdelsen mulig, men til gengæld slukker både livsdrift og libido. Hvordan – og hvorfor – lever man et sådan liv til ende? Og er lykken overhovedet en mulighed i vores samfund?
  • Antal sider352
  • Højde221 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt519 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400253
  • GenreSamfund og kultur: generelt,Landbrug og havbrug
Klubpris229,95 kr.

Forfatter

Michel Houellebecq

Michel Houellebecq (f. 1958) er en kontroversiel og prisbelønnet fransk forfatter, der har udgivet både romaner, digte og essays.

Han debuterede i 1994 med romanen Udvidelse af kampzonen (2002). Han fik sit store internationale gennembrud med romanen Elementarpartikler (2001), en nyklassiker og en ætsende kritik af 68'er generationen og hele vores vestlige kultur.

Siden har han udgivet bl.a. romanerne Platform (2003), som med sin tematisering af bl.a. prostitution og islam sikrede ham pladsen som europæisk litteraturs provocateur nr. 1, Muligheden af en ø (2005) og Kortet og landskabet (2012), som blev belønnet med Frankrigs største og fornemmeste litteraturpris, Prix Goncourt.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori