34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Månedens bog

Sange om stilhed og hjem

Læseprøve
Lytteprøve
Hvor langt strækker vores medmenneskelighed sig i en verden med krig og frygt? Det spørgsmål kredser Anne Lise Marstrand-Jørgensen om i romanen SANGE OM STILHED OG HJEM, der følger et af de mange tyske flygtningebørn, som kom alene til Danmark i de sidste måneder af 2. Verdenskrig. Det er en både håbefuld og grum fortælling om uskyld og ansvar, om hjemlængsel og hjemløshed og om at holde andres liv i sine hænder – hvad end man vil det eller ej.

Tyskland, 1945: 12-årige Ursula bor sammen med sin mor, sin storesøster og sin spæde lillesøster. Deres far er ved fronten, og kort forinden er Ursulas elskede bror, Willi, blevet indkaldt til Folkestormen for at bidrage til Hitlers endelige sejr. I det fjerne kan de høre drønene fra Østfronten, der rykker nærmere og nærmere, mens Den Røde Hær æder sig ind på Det Tredje Rige. Men alle siger, at Føreren har et hemmeligt våben, der snart vil afslutte krigen og sikre den tyske sejr, og man må ikke flygte før man får lov.

Alligevel beslutter Ursulas mor, at det er på tide for den lille familie at tage afsted. Hun klipper Ursulas hår helt kort, giver hende Willis tøj på og forklarer, at hun fra nu af skal kalde sig Uwe. Men allerede næste morgen står russerne foran deres hus, og snart tvinges Ursula alene på flugt. Sammen med en broget flok mennesker vandrer hun gennem et snedækket Østpreussen, og i selskab med en kvinde, der blot betegnes Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer Ursula ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge - midt i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer Ursula, der nu kun kendes som den tavse dreng Uwe, bare om ét; at blive genforenet med sin familie.

I flygtningelejren i København melder den unge, jødiske konservatoriestuderende Simon sig til at lave et kor for de internerede flygtninge fra Det Tredje Rige. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv, men koret kommer til at få afgørende indflydelse på både hans egen og Ursulas skæbne.

SANGE OM STILHED OG HJEM er en smuk og bevægende historisk roman om et kapitel af historien, som mange ikke kender særlig meget til – og som er fyldt med svære og brændende relevante spørgsmål omkring moral, skyld, forsoning og medmenneskelighed. Glæd dig til en roman, der både griber sin læser stærkt om hjertet og giver masser af stof til eftertanke og samtale.

  • Antal sider432
  • Højde221 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde41 mm
  • Vægt620 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402339
Månedens bog pris209,95 kr.

Anne Lise om Sange om stilhed og hjem



Vi har tidligere læst

Forfatter

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, født 1971, er cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen VANDRING INDEN OPHØR. Siden har hun udgivet flere digtsamlinger og romaner - herunder især de to meget populære bøger om den tyske nonne, læge og komponist Hildegard af Bingen. HILDEGARD I og HILDEGARD II udkom i henholdsvis 2009 og 2010. Efterfølgende har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet HVAD MAN IKKE VED fra 2012 om en familie i opløsning samt den selvstændige romanfortsættelse HVIS SANDHEDEN SKAL FREM fra 2013. I 2015 udkom romanen DRONNINGEN AF SABA & KONG SALOMON, og i 2017 var hun aktuel med romanen SORGENS GRUNDSTOF.

I september 2020 var Anne Lise Marstrand-Jørgensen aktuel med MARGRETE 1 - en stor roman om og et psykologisk portræt af Margrete I (1353-1412).

I september 2022 er hun klar med romanen SANGE OM STILHED OG HJEM - en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen modtog i 2009 Weekendavisens Litteraturpris for HILDEGARD.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022

Se Månedens bog i alle vores bogklubber

Bøger af samme forfatter

Hvad er månedens bog?
Månedens bog er en nyhed, der nøje udvælges af vores redaktører. Mød redaktionen>

Afbestilling
Husk at afbestille bogen, hvis du ikke ønsker den tilsendt. Afbestillingsfristen står ved præsentationen af bogen i medlemsbladet og her på hjemmesiden. Husk at logge ind øverst på siden. Læs mere i vores FAQ > 

Prisgaranti på Månedens bog
Vi er overbevist om, at du ikke finder Månedens bog billigere andre steder. Derfor har vi prisgaranti på bogen. Det betyder, at hvis du ser den aktuelle bog til en lavere pris i den periode, hvor den er Månedens bog, får du prisforskellen sat ind på din klubkonto. Så kan du bruge beløbet på dit næste bogkøb. Kontakt kundeservice >