34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Læseprøve
I sin første store roman efter Frihed tager Jonathan Franzen livtag med familiens tilstand i de sociale mediers tidsalder i den anmelderroste roman Purity. Glæd dig til en fantastisk fabulerende bog fyldt med sex, satire, mord og et enkelt stjålet atomsprænghoved.

Pip Tyler ved ikke, hvem hun er.

Hun ved, at hendes rigtige navn er Purity, at hun har en uoverskuelig studiegæld, at hun bor i en slumejendom i Oakland, og at forholdet til hendes mor, hendes eneste familie, er problematisk. Men hun har ingen anelse om, hvem hendes far er, hvorfor hendes mor altid har holdt sit rigtige navn hemmeligt, eller om hun nogensinde kan få et normalt liv.

Et kort, tilfældigt møde med en tysk fredsaktivist fører til, at Pip bliver en del af The Sunlight Project, en organisation, der handler ulovligt med alle verdens hemmeligheder og måske også kan skaffe svar på gåden om Pips herkomst.

Organisationens grundlægger er den karismatiske provokatør Andreas Wolf, en tidligere østtysker, der blev berømt i den kaotiske tid efter Berlinmurens fald. Nu har han søgt tilflugt i Bolivia og er følelsesmæssigt draget mod Pip af grunde, som hun ikke forstår. Deres intense relation vender op og ned på hendes opfattelse af rigtigt og forkert.

Purity er en mørk komedie om ungdommelig idealisme, ekstrem trofasthed – og mord. En slægtsroman om familie–, stats– og forretningshemmeligheder, der forbinder og påvirker mennesker på uforudsete måder.
  • Antal sider624
  • Højde232 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt927 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr294587
Klubpris249,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jonathan Franzen

Jonathan Franzen, født 1959, er amerikansk forfatter og essayist. Gennem årene har Jonathan Franzen vundet adskillige priser og anerkendelser, bl.a. New York Times Best Book of the Year 2001, Pulitzer Prize 2002 og Welt-Litteraturpreis 2013.

Jonathan Franzen fik sit store internationale gennembrud med romanen KORREKTIONER fra 2001. Det var forfatterskabets tredje roman, og for den blev Jonathan Franzen tildelt den store amerikanske National Book Award.

Jonathan Franzens bøger er kendt for deres spiddende samfundskritiske skildringer, hvad enten det gælder kultur, politik eller klima. Derudover står de psykologiske portrætter og menneskers indbyrdes relationer helt centralt i Jonathan Franzens forfatterskab.

På dansk er Jonathan Franzen desuden udkommet med essaysamlingerne HVORDAN MAN ER ALENE fra 2002 og den selvbiografiske UBEKVEMMELIGHEDSZONEN fra 2006 samt romanen FRIHED fra 2010. Jonathan Franzens FRIHED er blevet udnævnt som et hovedværk i nyere amerikansk litteratur.

I 2013 udkom Jonathan Franzens essaysamling LÆNGERE VÆK fra 2012. I 2014 udkom romanen BRUDZONE, der er Jonathan Franzens anden roman fra 1993.

I 2015 udkom Jonathan Franzens PURITY. Det er en episk slægtsroman om familie-, stats- og forretningshemmeligheder, og endnu en gang kunne Jonathan Franzen høste fremragende anmeldelser.

I 2021 udkom KORSVEJE og blev atter taget godt imod af anmelderne:

Jyllands-Posten, 5 stjerner
Jonathan Franzen lægger op til en ambitiøs samtidshistorisk trilogi.

Børsen, 5 stjerner
Det er både facetteret og indsigtsfuldt, når Franzen gør de her mennesker levende for læseren. En underholdende, kompleks historie om udviklingen i det amerikanske samfund.

Politiken, 5 hjerter
Korsveje er den forrygende første del af en trilogi, og Franzen, der aldrig har skrevet bedre og i Mich Vraa har en fremragende oversætter, blænder overlegent op for karakterdannelse i religiøsitetens midtvestlige USA

Information
Et stærkt underholdende, stemningsfuldt og vellykket bud på den store amerikanske roman.

Fotograf: Janet Fine, 2021

Bøger i samme genre