34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Spotpris

Postkort til Annie

I Ida Jessens novellesamling dumper vi ned i seks forskellige kvinders vidt forskellige liv. Her udspiller sig både små og store dramaer, der skildres med Ida Jessens helt unikke blik for de mest intime relationer mellem mennesker.

Her møder vi kvinden i En udflugt, der føler sig nødsaget til at lægge bånd på hele sit væsen i samværet med sin mand. Og mærker kulden mellem to ægtefæller i Et skænderi, hvor han har forskanset sig bag computeren og afviser hendes initiativ til elskov.

I den hjertegribende novelle December er en grusom måned bliver en mor til to småpiger myrdet på jobbet i Brugsen, mens børnene tålmodigt venter alene derhjemme. Det er hjerteskærende, grum og gribende læsning.

Seks suveræne portrætter af det moderne, midaldrende kvindeliv, som bogklubben på det varmeste anbefaler, af en af Danmarks suverænt største forfatterinder.
  • Antal sider224
  • Højde186 mm
  • Bredde120 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt242 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr282525
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Romantisk skønlitteratur
Spotpris49,95 kr.Klubpris 169,95 kr.
"Ida Jessen overgår sig selv med seks funklende noveller, der illustrerer kvinders undertiden selvdestruktive kærlighed til mænd og sønner."
6 ud af 6
- Kathrine Lilleør, Berlingske
"Ida Jessen skriver med vanlig virtuositet om smerteligt paradoksale følelser og afmagt. Novellerne selv er velturnerede og rammer præcist den fornemmelse af uforløsthed, som præger personernes liv."
- Kristeligt Dagblad
"De seks fortællinger borer sig ind i tilværelsens bløde punkter, hvor kærlighed og virkelighed skvulper klodset mod hinanden"
- Jyllands-Posten

Forfatter

Ida Jessen

Ida Jessen, f. 1964. Uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet.

Hun debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen UNDER STEN. Siden har hun udgivet en række noveller og romaner, herunder Hvium-trilogien, DEN DER LYVER fra 2001, DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ fra 2006, og BØRNENE fra 2009.

I 2012 fulgte glemmebogen RAMT AF INGENTING og i 2013 novellesamlingen POSTKORT TIL ANNIE.

Ida Jessen var aktuel med romanen EN NY TID i 2015. En dagbogsroman skrevet af fru Bagge, der i 1904 som ung skolelærerinde kom til Thyregod, hvor hun giftede sig med distriktslægen Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab er lægen død, og fru Bagge må nu forsøge at skabe sig et nyt selvstændigt liv. I januar 2017 udkom den selvstændige fortsættelse, DOKTOR BAGGES ANAGRAMMER, hvor det er den gådefulde læge og ægtemand, der fortæller.

I september 2018 fulgte romanen TELEFON, og i oktober 2020 er Ida Jessen aktuel med romanen KAPTAJNEN OG ANN BARBARA.

På Høst & Søn har hun udgivet en række roste billedbøger for børn, flere af dem er illustrerede af Hanne Bartholin. Serien om elefantungen Carl er udråbt som en moderne klassiker, der med få virkemidler rammer essensen af barndom.

Igennem årene har Ida Jessen modtaget flere priser for sine bøger - bl.a. i 2010 De Gyldne Laurbær for BØRNENE, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010. For EN NY TID blev Ida Jessen tildelt både Blixenprisen og DR Romanprisen 2016.

Fotograf: Mads Teglers, 2018

Bøger af samme forfatter

Månedens bog
Kaptajnen og Ann Barbara
Spotpris
Ida Jessen serie
Førpris 199,00 kr.
Bibelhistorier
Kun få på lager

Produkter i samme kategori

Forudbestil til 25/1
Man gjorde et barn fortræd
Forudbestil til 25/1
Septologien 3
Forudbestil til 25/1
Er mor død
Forudbestil til 25/1
Breve til en ung digter
Forudbestil til 25/1
Hvide blomster