34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Ondskabens øjne

I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens.

Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

2. udgave.
  • Antal sider372
  • Højde238 mm
  • Bredde163 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt812 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401365
  • GenreHistorie
Klubpris199,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Poul Duedahl

Poul Duedahl (f. 1973) er oprindeligt fra Fredericia. Han er adjunkt, ph.d., ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. I 2009 arbejdede han på et større projekt om UNESCO's initiativer og virkningshistorie 1945-65, men forsker og underviser desuden inden for områderne globalhistorie, kulturmøder, internationale organisationers historie, Danmarks historie, Kinas historie, videnskabshistorie, identitetshistorie, begrebshistorie og dokumenthåndtering.

Var gæsteforsker ved Department of Anthropology, Smithsonian Institution, Washington DC, i 2008 og har desuden haft forskningsophold ved bl.a. Harvard University, Cambridge University, United Nations Archives, UNESCO Archives og US National Archives foruden adskillige ophold i Kina. Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendium i 2007 samt udmærkelse fra Spar Nord Fonden i 2008.

Bøger i samme genre