34_credit-card
Du kan trygt handle - vi leverer som sædvanligt

Omfavn din storhed

Judith Belmont
Kritisk indre dialog, destruktive overbevisninger, selvsaboterende adfærd og følelsen af ikke at være god nok. Virker det bekendt? Så er du ikke alene. Lavt selvværd er langt mere udbredt, end du måske tror, og er en af de primære syndere bag næsten ethvert problem i livet, fordi det fører til lammende tvivl på dig selv og adfærd, der holder dig tilbage. Lavt selvværd har også vist sig at være relateret til angst, depression og stress, det giver ofte udfordringer i parforholdet og vanskeligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde. Ydermere slider alle de følelsesmæssige og psykologiske virkninger på dit fysiske helbred og påvirker ligefrem din forventede levetid. Så der er alle gode grunde til at tage dit selvværd alvorligt og gøre noget ved det, hvis det halter.

Få effektive redskaber
I mere end 40 år har terapeut og forfatter Judith Belmont arbejdet med klienter og set, hvor destruktiv og ødelæggende lavt selvværd kan være. Hun har nu samlet alle sine erfaringer, gode råd og effektive redskaber til positiv forandring i bogen Omfavn din storhed. Her kombinerer hun både østligt inspirerede mindfulness- og acceptstrategier med traditionelle vestlige kognitive metoder og anviser 50 måder at opbygge et stærkt selvværd på. Det handler både om at turde være sårbar, acceptere ting, der er sket, rette blikket fremad, tilgive dig selv og andre og i det hele taget sætte en stopper for de selvkritiske overbevisninger og handlinger – og lære at behandle dig selv med værdighed. Det unikke ved Belmonts bog er, at den er uhyre praktisk i sin tilgang. Hver af de 50 strategier understøttes af relevant forskning og ekspertviden, og derudover er der i hvert kapitel et afsnit, der hedder "Prøv det af". Her tilbyder hun en praktisk øvelse, der er lettilgængelig, enkel og hurtig at føre ud i livet - og du lærer således ikke blot, hvad du kan forandre, men også hvordan du forandrer dig.

Elsk dig selv lige nu
Omfavn din storhed kan være til stor nytte for alle terapeuter, men den henvender sig ikke mindst til dig som privatperson, der har brug for hjælp og et kærligt skub til at give selvværdet et løft og overvinde tvivlen på dig selv. Du vil få indsigt i mange forskellige praksisformer, som vil forbedre din livskvalitet her og nu. Ikke når du vejer fem kilo mindre, når du har mere succes, når du tjener flere penge, eller når du en dag møder den helt rigtige partner. At omfavne sin storhed handler om at elske sig selv og sit liv lige nu og uden betingelser. Du behøver ikke at vente på, at tingene skal forandre sig, før du kan være glad for dig selv og dit liv. Det hele drejer sig om at elske dig selv undervejs på din rejse, for jo mere værdig og storslået du synes, du er, jo større vil din evne til glæde og lykke være, og jo sundere vil du føle dig i krop og sind.

I bogen vil du lære at omfavne:
  • Dit selvværd
  • Dine svagheder
  • En sund tankegang
  • Din fortid
  • Selvmedfølelse
  • Mindfulness
  • Selvomsorg
  • Selvsikkerhed
  • Sunde relationer
  • Dit liv
  • Antal sider240
  • Højde216 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt370 g
  • FormatHæftet
  • GenreSind, krop, sjæl
  • Bestillingsnr400416
Klubpris199,95 kr.
"Denne roman er så god, at du bare ønsker at starte forfra, når du når sidste side."
6 ud af 6
- Lilian Munk Rösing, Politiken

Produkter i samme kategori

Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed
Karma, synkronicitet og mod
Nuets kraft
Nuets kraftEckhart Tolle
Lev i nuets kraft
Lev i nuets kraftEckhart Tolle
Stilhedens budskab
Stilhedens budskabEckhart Tolle
Næring til sjælen
Næring til sjælenWayne W. Dyer