34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.
Med OBSCURITAS leverer David Lagercrantz en nervepirrende krimi, hvor intet er, hvad det ser ud til, og hvor hovedpersonerne trænger ind under huden på dig.

Hans Rekke er en helt ny og dragende hovedperson, som virker lige dele gal og genial. Han er verdensberømt ekspert i forhørsteknik, og så kan man ikke undgå at tænke på selveste Sherlock Holmes, når man læser om hans knivskarpe betragtninger, der kaster klarhed over tingene. Klarhedens modsætning, det obskure, er også til stede hos Rekke i form af en sindslidelse, som hele tiden truer med at sænke ham ned i mørket. 

I OBSCURITAS virker sagen fra starten ganske ligetil. En afghansk fodbolddommer bliver fundet tævet ihjel i Stockholm, og alle beviser peger enstemmigt på en temperamentsfuld far til én af spillerne på fodboldholdet. Trods adskillige afhøringer og overbevisende bevisfremlæggelse holder han dog fast i sin uskyld, og derfor indkaldes Rekke. Herfra går ingenting som forventet, og den eksisterende sag ender med at blive kasseret.

Bogens anden hovedperson er den unge politikvinde Micaela Vargas. Hun nægter at slippe sagen og prøver gentagne gange at få fat i Hans Rekke. Endelig mødes de to ved et tilfælde og under dramatiske omstændigheder. De sætter sig sammen for at opklare den sag, alle andre har opgivet. Og pludselig dukker der spor op, der peger mod både CIA og Taliban. 

Udvalgt af redaktøren i Krimi & Spænding som månedens bog i maj-juni 2022.
  • Antal sider400
  • Højde219 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt536 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr402190
  • GenreThrillere / spændingsromaner
Klubpris189,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

David Lagercrantz

David Lagercrantz (f. 1962) er svensk journalist og forfatter. Han er gift, har tre børn og bor på Södermalm i Stockholm – i samme område, som vi kender fra Millennium-bøgerne.

Han debuterede i 1997 med en bog om Göran Kropps bestigning af Mount Everest. Ganske som det er tilfældet med hans debut, så omhandler hans øvrige værker ekstraordinære personligheder, der er gået deres egne veje. Heriblandt den kritikerroste roman Syndefaldet i Wilmslow fra 2009 om matematikeren Alan Turning og ikke mindst Jeg er Zlatan Ibrahimovic fra 2011. Sidstnævnte blev nomineret til Augustprisen og er blevet solgt i millioner af eksemplarer over hele kloden.

David Lagercrantz har aldrig lagt skjul på det forventningspres, han følte, da han i 2013 indvilligede i at skrive fortsættelsen på Stieg Larssons Millennium-trilogi. Men forventningspresset fra især faren, den anerkendte journalist og forfatter Oluf Lagercrantz, har altid fungeret som forfatterens drivkraft. I den lagercrantzske familie, der er overrepræsenteret af psykiske sygdomme, hed det ifølge faderen, at man enten gik under eller lykkedes. I 2015 udgav David Lagercrantz Det der ikke slår dig ihjel, som er en fortsættelse af Stieg Larssons MILLENIUM-trilogi.

Foto: Caroline Andersson



Bøger i samme genre