34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Nyt nordisk havedesign

Den svenske havedesigner Annika Zettermans smukke og brugbare bog handler om det nyeste inden for moderne nordisk havestil. Her er altså ikke tale om engelsk haveromantik, men en mere moderne haveform, der er i tråd med vores arbejds- og fritidsliv, vores sociale relationer og vores forhold til naturen og klimaet.

De forskellige kapitler beskriver karakteristiske træk ved de nordiske designidealer og viser, hvordan disse egenskaber kan bringes til udtryk i moderne havekunst og havearkitektur. Bogens billedside viser et bredt udvalg af uderum skabt af dygtige havedesignere, landskabsarkitekter og arkitekter fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Omverdenen beundrer os i de nordiske lande for vores moderne design og den særlige nordiske og skandinaviske stil og ofte indgår også vores skiftende klima med mørke vintre og lyse somre i fascinationen. Netop klimaet og den funktionalistiske stil har påvirket vores haver. Nordiske haver er forskellige i stil alt efter deres beliggenhed, men alle har udgangspunkt i enkelhed og brug af naturlige materialer, forfinede detaljer og velovervejet beplantning.

Vi oplever store forskelle på årstiderne, og vi hylder denne variation, der gør, at vore haver også er i konstant forandring. Det naturlige lys ændrer sig med årstiderne. Hvis man bruger årstiderne som et kreativt værktøj, har haver på vore breddegrader alle muligheder for at være spændende og æstetisk tiltalende.
  • Antal sider288
  • Højde258 mm
  • Bredde217 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt1431 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400937
Klubpris199,95 kr.