34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Modstand 1943-1944

Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.

Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre.

Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.

Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.
  • Antal sider608
  • Højde234 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde48 mm
  • Vægt1185 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400992
Klubpris249,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori