Mit barn

Cecilie Linds både magtesløse og viljestærke langdigt skal læses for meget mere end sin sublime moderskabsskildring. Mit barn er lyrisk gnistrende og sprogligt formidabel.

"Nu har verden båret ham lige så lang tid som jeg". Ni måneder er gået, siden digter-jeg’et fødte sin søn. Ni måneder, 134 sider, dødsangst, livslyst, vanvid, hverdag, sødme og raseri.

Mit barn er et smukt og grumt digt om moderskabets mørke, om træthedens fangarme, utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelig kærlighed og sultens dæmoni. Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.