Mit arbejde
Nyhed

Mit arbejde

Olga Ravn
Mit arbejde handler om Anna. Og – mindst – lige så meget om en forfatter, der finder Annas efterladte papirer om at være gravid, om at føde og om at barsle. Romanen består af en række begyndelser, en række fortsættelser, en række slutninger. Også genrerne klatrer ind og ud mellem hinanden. Romanstemmen udfordres og korrigeres af digte, dagbogsnotater, journaler, breve, dramatik, essays – og foldere fra den velmenende barselsindustri. Annas erfaringer bliver fortalt på utallige måder af utallige stemmer, hvis samlede kakofoniske brudstykker nærmer sig billedet af den depressive og skriftsyge Anna.

Efter at have født sit første barn taber Anna sin plads i verden. Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste Aksel og deres lille søn til en sneomsust Stockholm. Anna må have fred til at fordøje erfaringen af at føde, men kan ikke finde fred uden barnet, kan ikke finde fred med barnet.

Intet skal blive som før. At skrive og læse bliver Annas redning, og romanen består af Annas papirer, hvor hun selv forsøger at finde hoved og hale i, hvem hun er, og hvordan hun skal fortælle sin historie. For Anna findes der ikke kun én historie om at blive mor, og derfor nærmer bogen sig erfaringen fra flere sider.

Mit arbejde er en monstrøs, vild og generøs roman om, hvad der sker, når et livsfundament forvitrer og kun skriften kan vise vejen frem i en forandret verden. Olga Ravn skriver om en kvindelig forfatter, der mister sin identitet i mødet med det ukendte. Forældreskabet er den altædende livsforandrende prisme, men alle livets barske omskifteligheder kan læses ind i dette stykke fornemme samtidslitteratur. Ravns foreløbige hovedværk og så sandelig en kunstners værk.
  • Antal sider456
  • Højde226 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde40 mm
  • Vægt803 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400976
Klubpris229,95 kr.

Olga Ravn

Olga Ravn har skrevet MIT ARBEJDE - en stor samtidsroman om Anna, der taber sin plads i verden efter at have født et barn. Skriften bliver det sted, hvor både forfatteren og romanens fortæller finder sig selv.

Vi har talt med Olga Ravn om skrift, erfaringers omskiftelighed og om rædslens plads i samfundet. 

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter