34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Minette Walters pakke

Magtspil, intriger, retfærdighed og hævn. Krimiforfatteren Minette Walters har skrevet en original og medrivende historisk romanserie om England i 1300-tallet, Den Sorte Død og heltinden Lady Anne af Develish. Hun går imod kirken og alle officielle myndigheder i kampen for at beskytte et lille samfund i England imod sygdommens hærgen og de lidelser, som de fleste tror er Guds straf. 

DE SIDSTE TIMER: Året er 1348. Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter.

SKÆBNETIMEN: Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste -overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish – men det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken.

Pakken består af De sidste timer og Skæbnetimen.
 

  • Bestillingsnr400894
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Historiske romaner
Klubpris250,00 kr.

Forfatter

Minette Walters

Minette Walters er en af Englands mest elskede krimiforfattere, men med De sidste timer, som er første bog i en historisk romanserie, har hun kastet sig over en ny genre.

Hun er blevet tildelt flere prestigefulde internationale priser og modtog også den danske Palle Rosenkrantzpris for Bedste Krimi for Slangens mønster.

Walters bor i Dorset i det sydøstlige England, som også er det område De sidste timer foregår i.

Bøger af samme forfatter

Spotpris
Skæbnetimen
Førpris 199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Nyhed
Septologien 3
Månedens bog
Hvide blomster
Førpris 229,95 kr.
Nyhed
Er mor død
Førpris 229,95 kr.
Nyhed
Folkene i Finnskogen pakke
Førpris 399,95 kr.