34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Mich Vraa serie

Mich Vraas anmelderroste storværk om Dansk Vestindien.

I knap 250 år var Danmark en kolonimagt på De Vestindiske øer, og enorme formuer blev tjent på slavernes arbejde i sukkerplantagerne. Mich Vraa har skrevet en medrivende roman og et fantastisk stykke Danmarkshistorie.

På slavefregatten Haabet udbryder der i 1787 et slaveoprør, hvilket for altid ændrer en række menneskeskæbner. Det er en grum beretning om en brutal del af Danmarkshistorien. Det er en fortælling om kyniske slavehandlere, søfolk og plantageejere, udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed til havet, til øerne under solen, overlevelse under umulige vilkår og håbet om en dag at blive fri.  

I 1848 blev de danske slaver sat fri af generalguvernøren i Dansk Vestindien, Peter von Scholten. Han var om bord på slavefregatten Haabet. Andet bind handler om frigivelsen af slaverne og om generalguvernøren og hans utrolige og farverige liv.  

Romanserien afsluttes i 1917, hvor De Vestindiske Øer overdrages til USA. Faith Netlock bor i Charlotte Amalie på Sankt Thomas, og hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, hun aldrig vil føle sig som amerikaner.

Det er beretningen om, hvordan Danmark vandt og siden mistede de betydeligste af sine kolonier i troperne. Men det er først og fremmest en intens og handlingsmættet historie om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

Pakken består af Haabet, Peters kærlighed og Faith.

  • Bestillingsnr401190
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Spotpris299,95 kr.Klubpris 449,00 kr.

Forfatter

Mich Vraa

Mich Vraa (f. 1954) er journalist og forfatter, men først og fremmest litterær oversætter af nogle af tidens største engelske og amerikanske forfattere. Han har bl.a. oversat Alt det lys, vi ikke ser, foruden navne som Garth Risk Hallberg, Jonathan Franzen og John Williams.

Haabet er Mich Vraas debutroman.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori