34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Gratis fragt
Lærke Bagger strik
Nyhed

Lærke Bagger strik

LÆRKE BAGGER STRIK er highend fashion på pinde - tidløst og trendsættende, og bogen giver fuld adgang til alle designer Lærke Baggers teknikker samt 15 strikkeopskrifter.

Lærke Bagger strikker farverigt og sprudlende til både børn og voksne. Her er blandt andet strømper, sweatre og en strikket gallakjole. Og en smuk pude, som du kan købe som et strikkekit i to farvevarianter her i Gyldendals bogklubber. De 15 designs kan varieres i en uendelighed ved hjælp af Lærke Baggers teknikker.

Lærke Bagger gør op med forestillingen om det perfekte menneske og den perfekt strikkede sweater. Hun lader fejl indgå i sit strik (og i sit liv) og lader dem stråle og fylde i designet. Just tie knots er også et dogme; Lærke Bagger hæfter ikke ender, men binder i stedet knuder som en del af sit design. Raffineret og elegant strik med perler og den helt særlige brug af scrap yarn kendetegner også Lærke Baggers design.

LÆRKE BAGGER STRIK er både for begyndere og øvede. Den indeholder såvel de helt grundlæggende strikketeknikker som de mere avancerede, og det gør læseren i stand til blandt andet at strikke sin egen pels. Bogen har mere end 55 tegnede illustrationer, der helt ned i detaljen viser teknikkerne bag. Bogen er et kig ind i designerens verden – den er rå, modig, personlig og befriende ærlig.
  • Antal sider288
  • Højde288 mm
  • Bredde217 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt1310 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401699
Klubpris279,95 kr.

Mød Lærke Bagger

Lærke Bagger

Interview med Lærke Bagger

Strikkedesigner Lærke Bagger har i samarbejde med Gyldendals Bogklubber lavet strikkekit til to fine puder, som kun kan købes i bogklubben.

Læs mere >>

Bøger i samme genre

Forfatter

Lærke Bagger

Lærke Bagger er en dansk strikdesigner. Hun er uddannet tekstildesigner med speciale i håndstrik fra The Royal Danish Academy of Fine Arts. Siden hun lærte at strikke som otteårig, har hun strikket. Med sine strikdesigns udfordrer hun den klassiske tilgang til strik, og hun bruger utraditionelle materialer med restgarn og perler, for i hendes optik skal strik være humoristisk, og hvorfor hæfte en ende, når du kan binde en knude? I dag er hendes unikke sweatere kendt over hele verden.

I august 2021 er hun aktuel med det store værk LÆRKE BAGGER STRIK.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2021