34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Lanny

Max Porter
Max Porters anden roman, Lanny, er fuld af natur. Det springer frem fra jorden med små skud, blomster, knoldede træer, uigennemtrængeligt krat, løvhuler og store skove. En lille familie, far, mor og søn, er flyttet på landet. Moren skriver krimier, faren pendler frem og tilbage til sit job i London City, Londons og hele verdens finansielle centrum. De er optaget af fiktive fortællinger og fiktive penge, mens lille Lanny lever i naturen, der omgiver ham. Han lærer at tegne og male hos kunstneren Pete, eller Gale Pete, som landsbybeboerne kalder ham.

En dag forsvinder Lanny, ingen ved, hvem der har taget ham, alle tror, det er Pete, men i virkeligheden er det helt andre kræfter, der er på spil. Lanny er, som meget af den litteratur der skrives i England i disse år, optaget af den splittelse, England oplever mellem generationer og mellem land og by. Men den flytter perspektivet, og det ligger lige for at læse den som en roman om et folk, der nok er internt splittet, men til gengæld er fælles om at have mistet forbindelsen til den natur, det er skabt og formet af.

Romanen er en hyldest til den barnlige sjæl, til den ukorrumperede livslyst, fascinationen, nysgerrigheden og opmærksomheden på detaljer. Alt det vi glemmer, når vi har travlt med at tage os af den prosaiske verdens mange gøremål.

Lanny er, som Porters debutroman Sorg er et væsen med fjer, en legende roman, både i form og indhold. Den er polyfonisk, fortællingen om den lille drengs forsvinden er hele landsbyens fortælling, og derfor fortælles den af hele landsbyen. Det første, der møder læseren, er sagnfiguren Døde Papa Skælrod, der kan tage bolig i alle verdens ting, som lever af at lytte, snuse og indånde landsbyens mange dufte og lyde. Det lyder sært, men fortvivl ej. Det er legende let fortalt, fyldt med charme og humor. Den er lys og mørk, poetisk og hård, fortvivlende og opløftende. Som alle årstiderne i en fortælling.
  • Antal sider256
  • Højde200 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt304 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400871
Klubpris179,95 kr.
"Mørk og vidunderlig."
- The New Yorker

Produkter i samme kategori

Septologien 2
Septologien 2Jon Fosse
Nyhed
Byens spor tre bind
Byens spor tre bindLars Saabye Christensen
Månedens bog
Hvor lyset er
Hvor lyset erMalene Ravn
Karin Wahlberg serie
Karin Wahlberg serieKarin Wahlberg
Ida Jessen serie
Nyhed
Vi er fem
Vi er femMatias Faldbakken