34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.

Kvinder uden mænd

Læseprøve
Lytteprøve
Bandlyst iransk nyklassiker sammenvæver traditionelt persisk mytestof og utopisk feminisme i en vidunderligt grænseløs lille roman fuld af magi, poesi og politik. En fortælling om fem kvinders drømme, længsler, vrede, begær og fællesskab i et mandsdomineret samfund.

Fem kvinder mødes i en have uden for Thereran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de her en ny start. Vejen og valgene, der har ført dem derhen, er vidt forskellige, men alle ønsker de sig frihed fra mænds dominans. Zarrinkolah er en ung prostitueret, der pludselig ser sine kunder uden hoveder. Munis, en 38-årig jomfru, forlader for første gang sit hjem uden en mand, efter at have hørt at jomfruhinden blot er myte. Da hun vender hjem en måned senere bliver hun dræbt af sin besidderirske bror, men genopstår fra de døde – hele to gange. Lærerinden Mahdokht beslutter sig for at blive til et træ for at beholde sin mødom, og Faizeh er forelsket i sin venindes bror. Ad forskellige omveje mødes de alle hos overklassefruen Farrokhlaga, der ved et tilfælde er kommet til at dræbe sin undertrykkende mand gennem 32 år.

I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur disse fem kvinder - deres liv, deres drømme og deres håb - og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse, seksualitet og frihed i 1950’ernes Iran. Romanen, som blander fortællinger fra det moderne Iran med persiske myter og magisk realisme, er skrevet som en række noveller i slutningen af 1970’erne. Den udkom første gang som samlet roman i 1989 og blev hurtigt en kontroversiel undergrundssucces i Iran. I 2009 blev den filmatiseret af den iranske kunstner Shirin Neshat. Nu findes den lykkeligvis på dansk, smukt oversat af Nazila Kivi, som også har skrevet et fyldigt og berigende efterord til bogen.
  • Antal sider176
  • Højde178 mm
  • Bredde124 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt263 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400334
Klubpris129,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Shahrnush Parsipur

Sharhnush Parsipur (f. 1946), iransk forfatter. Sharhnush Parsipur begyndte sin karriere som forfatter og producer på iransk tv og radio. Hun blev fængslet af regeringen i næsten fem år for sin systemkritik uden at blive stillet for en retssag. Kort efter sin frigivelse udgav hun Kvinder uden mænd (1989) og blev anholdt og fængslet igen. Kvinder uden mænd blev en undergrundsbestseller i Iran, hvor den er bandlyst. Den er siden blevet filmatiseret og oversat til flere sprog. Sharhnush Parsipur bor i dag i eksil i Californien.

Foto: Mandana Zandian, 2019

Bøger i samme genre