34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Spotpris

Krigsdagbøger 1939-1945

Da Anden Verdenskrig brød ud, begyndte Astrid Lindgren at føre dagbog.

Det fortsatte hun med gennem alle krigsårene, og da krigen var slut, havde hun fyldt ikke mindre end 17 dagbøger med optegnelser, avisudklip og personlige kommentarer.

Dagbøgerne handler om krigens gang både ude i verden og i Sverige, og hun har også et skarpt blik for det øvrige Norden, bl.a. det besatte naboland Danmark. Samtidig får man et unikt indblik i dagligdagen i Lindgren-familien og i Sverige i de år.

Det er en meget personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og dagbøgerne er ladet med sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

Lindgren var endnu ikke en berømt forfatter, men hendes skrivefærdigheder var allerede åbenlyse, og i dagbøgerne får man en enestående iagttagelse af krigens virkning på menneskeliv og på Europas historie.

Dagbøgerne indeholder et stort antal hidtil upublicerede familiebilleder udvalgt af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Krigsdagbøger 1939-1945 er med forord af den svenske forfatter Kerstin Ekman og med efterord af Karin Nyman.
  • Antal sider368
  • Højde237 mm
  • Bredde171 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt862 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr299198
Spotpris69,95 kr.Klubpris 249,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Astrid Lindgren

Astrid Lindgren (1907 – 2002) var en af Sveriges mest elskede og prisbelønnede forfattere.

Astrid Lindgren fik sin forfatterdebut i 1945 med PIPPI LANGSTRØMPE, der oprindeligt bare var tænkt som en gave til datterens 10-års fødselsdag.

PIPPI LANGSTØMPE blev starten til et stort forfatterskab, hvoraf mange har fået klassikerstatus heriblandt EMIL FRA LØNNEBERG, KARLSSON PÅ TAGET, ALLE VI BØRN I BULDERBY, MIO, MIN MIO, BRØDRENE LØVEHJERTE og RONJA RØVERDATTER.

Astrid Lindgrens bøger har solgt i over 140 millioner eksemplarer og hun er blandt de mest oversatte børnebogsforfattere i verden, kun overgået af H.C. Andersen og Brødrene Grimm.

Foto: Jacob Forsell

Relaterede titler og produkter