34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Krig og fred

Petersborg i 1805. Det store samtaleemne i de højeste kredse er Napoleon, hvis erobringer og nye kejsertitel ryster den gamle europæiske orden med faste landegrænser og nedarvede titler. Men under marchens faste taktslag banker forhåbningsfulde hjerter til lyden af klassisk musik og brusende skørter.

I 2004 fik den danske offentlighed for første gang mulighed for at læse hele Tolstojs Krig og fred, der indtil da var blevet mere eller mindre ublu forkortet. Russiskekspert Marie Tetzlaff forestod den kompletterede og reviderede oversættelse. Nu genudgiver Gyldendal den fulde udgave af den eviggyldige klassiker, der står øverst på listen på manges ønskelæseliste, helt deroppe med Ulysses og Anna Karenina. Af mange kaldet verdens bedste roman og en læseoplevelse, der er en fortabelse af de store.

Krig og fred er historien om fem familier. Et myldrende persongalleri udgør menageriet og hver en karakter, fra kejserinder til staldknægte i knæ på slagmarken, er fuldblodsmennesker, hele mennesker med følelses, længsler. Og Tolstoj skræller lagene af løgn af dem alle, selvbedraget afsløres med en enkelt beskrivelse af en bævende overlæbe, et smægtende smil.

Krig og fred udspiller sig i 1805-1820 omkring Napoleonskrigene. På et fintvævet baggrundstæppe af historiske begivenheder fortæller den om fem familier i Rusland og forbindelserne mellem dem. Alliancer og konflikter, giftermål og utroskab breder sig gennem de russiske saloner og sætter familierne på en række voldsomme prøvelser. Rundt om denne fortælling oprulles et vældigt panorama over Rusland og Europa, mens krigen rykker tættere og tættere på. Tolstoj bevæger sig ubesværet fra nationens liv til den mindste sjælerørelse, fra generalernes slagplaner til soldatens blodige virkelighed, fra funklende baller og indviklede intriger til bondelandets grove og enkle liv. Fra krig til fred og tilbage igen og igen og igen.

I Krig og fred sammenfletter Tolstoj historiske scener og personer fra Napoleonskrigene og felttoget i Rusland med fiktive karakterer og påviser ultimativt den forskel, et enkelt menneske kan udgøre for en hel nation.

Så læs, genlæs, giv eller gem. Krig og fred er i hvert fald til alt andet end glemsel og denne udgave kan holde både århundredet og mange bladrende hænder ud.
  • Antal sider1440
  • Højde228 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde97 mm
  • Vægt1965 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400686
Klubpris249,95 kr.
Bestil i dag – og få leveret så snart vi har varen på lager igen.

Forfatter

Lev Tolstoj

Lev Tolstoj (1828-1910) var russisk forfatter. Lev Tolstoj, der blev født ind i en adelig familie, påbegyndte en akademisk uddannelse, men oparbejdede sideløbende med sine studier en betydelig spillegæld, hvilket ledte til, at han forlod sine studier for at gå i militærtjeneste og deltage i Krimkrigen.

Efter få år forlod han dog hæren, og rejste i stedet en tid i Europa. Her vaktes han politiske bevidsthed og tilbage i Rusland giftede han sig og indledte sit forfatterskab, som bl.a. tæller titler som KRIG OG FRED, som han skrev i årene 1865-1869 og ANNA KARENINA, 1875-1877. Her skildrer Lev Tolstoj overklassens depraverede liv, og her fornemmer man også hans samfundskritiske ideer, som mod slutningen af hans liv ledte ham til at forlade familie og hjem for at leve som en omvandrende asket og prædike sin radikale livsfilosofi. På dansk er også udkommet den lille bog IVAN ILJITJS DØD, som skildrer embedsmanden Ivan Iljitjs erkendelse af verdens falskhed og den borgerlige løgnagtighed sat ansigt til ansigt med døden.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter