34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Kongehuset under besættelsen

Kongehuset under besættelsen er en stor og flot historisk bog fyldt med 180 billeder af kongefamilien under 2. Verdenskrig. Flere af billederne er unikke fotos fra Dronningens private arkiv, og billederne viser genkendelige øjeblikke fra dagligdagen bag slottets mure samt fra ture rundt om i landet. Journalist og forfatter Michael Müller, der også har skrevet bogen Barn af besættelsen, tager os med indenfor Kongehusets mure i det, der kan betegnes som årets bog til royalisten.

Da tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940, gik det danske kongehus ind i en ny og skelsættende epoke. Med ét slag blev kongefamiliens liv og position i samfundet ændret. Monarkiet opnåede en popularitet uden sidestykke og blev et fælles nationalt holdepunkt i en utryg tid. Samtidig måtte Kongehuset og dets medlemmer gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt. Indadtil var der aldrig tvivl om kongefamiliens fordømmelse af Hitlers Nazityskland, men udadtil var de tvunget til at holde lav profil og udvise officiel høflighed overfor nazisterne. Det holdt hårdt.
  • Antal sider368
  • Højde275 mm
  • Bredde203 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt1187 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401077
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Michael Müller

Michael Müller, født 1985, er uddannet journalist i 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Arbejder som forfatter og journalist og har i flere år skrevet for bl.a. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad med fokus på kultur, historie og portrætinterviews. Derudover har han tilrettelagt og produceret en række radio- og dokumentarudsendelser for Danmarks Radio P1, hvor han også har arbejdet som kulturreporter.

Michael Müller er forfatter til bøgerne Kongehuset under Besættelsen - i mørke og håb (2020), Barn af Den Kolde Krig – kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig Møller fortæller (2019), Barn af Besættelsen – kendte danskere fra dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller (2018), Børge Mogensen – møbler med holdning (2015) og Danskerne på Titanic – skibskatastrofens skæbner (2011).

Foto: Hans Skaarup, 2020

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori