34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Bestseller

Kærlighed

TV-jounalisten Anders Agger og fotografen Mingo har samlet 20 kraftfulde fortællinger om at elske og blive elsket, og om alt det, vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. En stor reportagebog fuld af fascinerende fotografier og tænksomme, overraskende, rørende kærlighedshistorier - fortalt af såvel kendte som ukendte danskere.

"Vi bliver løftet af den, tævet af den, reddet af den, vi dør endda af den". Sådan skriver Anders Agger i forordet til bogen KÆRLIGHED. Sammen med fotografen Mingo har den kendte tv-vært rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Med hver sin personlige kærlighedshistorie i bagagen har de kørt rundt og indsamlet fortællinger fra både kendte og helt ukendte danskere – og kan konstatere, at de smukkeste og mest dramatiske kærlighedshistorier finder man ikke i fiktionens verden, men blandt levende mennesker i alle aldre.

Fra forfatter og tidligere supermodel Renée Toft Simonsen i Århus til landmændene Vita og Hans lidt uden for Skjern. Fra Stig Møller, tidligere guitarist i hippiebandet Steppeulvene, til Signe Bjerregaard Rye, der netop var blevet kæreste med fotografen Daniel Rye, da han blev kidnappet af islamiske fundamentalister i Syrien. Fra Pernille Andersen, der mødte sin mand på grund af en fortalelse, til Mikkel Frederiksen, der med bankende hjerte sneg en seddel ned i tasken til en fuldkommen fremmed kvinde, der sad overfor ham i et tog – og som i dag har to børn sammen med hende. Og fra Anders Jørgen Dolleris i Hvide Sande, der efter 56 års samliv har begravet sin mand Donald, til Lars Bødker i Hjortshøj, der har mistet den kvinde, som han forelskede sig hovedkulds i under en færgefart og måtte kæmpe tålmodigt for et liv sammen med, da hun allerede levede sammen en anden. Nu, tre børn og en flok børnebørn senere, tøver han fortsat med at rydde hendes klædeskab.

KÆRLIGHED er et helhjertet forsøg på at indkredse kærlighedens uforudsigelige væsen i både ord og billeder. Båret af Anders Aggers nysgerrige og underfundige fortællerstemme og evne til at nå ind til kernen i en samtale, i et menneskeliv. Og af Mingos store, stemningsmættede fotografier, der gør bogen til et visuelt pragtværk. En inspirerende kærlighedshyldest – og årets smukkeste julegave til en, der står dit hjerte nær.
  • Antal sider320
  • Højde263 mm
  • Bredde216 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt1378 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401259
  • GenreBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa
Klubpris249,95 kr.

Bøger i samme genre