34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Kaptajnen og Ann Barbara
Bestseller

Kaptajnen og Ann Barbara

Læseprøve
Lytteprøve
Året er 1754. Over den øde og forblæste jyske hede strider en hestevogn sig frem. Bag i vognen sidder en tysk kaptajn, Ludwig von Kahlen, i rød uniform med trekantet hat og gult silkeskærf om livet. Han har store planer: Han vil bevise overfor kongen og resten af landet, at hedens magre sandjord kan opdyrkes. Det kræver stædighed, tålmodighed og vilje, og det har kaptajnen til overflod, sammen med en glubende appetit på viden og troen på nye opdyrkningsmetoder. Han bygger sig et hus og begynder sin indædte kamp mod naturen.
Von Kahlens drøm er at grundlægge en hel nybyggerby midt i det øde ingenmandsland og befolke den med tyske bønder. Men ingen ved, hvem der ejer heden, og den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje igennem.
En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barabara vandrende over heden med intet andet end et strikketøj i hænderne. Hun er rødmundet, handlekraftig og omsorgsfuld, og hun får nye følelser til at spire frem i den ensomme kaptajn. Det samme gør taterbarnet Annmai Mus, en frimodig og frygtløs lille pige, som en omrejsende glarmester efterlader hos ham. Sammen slider de tre sig gennem vinteren på heden, og det skal vise sig, at Ann Barbara er villig til at ofre alt for at få den ondsindede Schinkel til at slippe sit jerngreb om egnen og dens befolkning.

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en syngende velskrevet og gribende roman om dengang landet endnu skulle erobres. Om rå naturkræfter, store drømme og endnu større ofre. Om hævn og disciplin, kærlighed og fortabelse. En fortælling om en stolt og kompromisløs mand og den kvinde, der bliver hans allierede, hans elskede – og hans store sorg.
  • Antal sider512
  • Højde228 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt785 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401073
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Historiske romaner
Klubpris199,95 kr.

Mikkel Fønskov i samtale med Ida Jessen

Ida Jessen
Interview

"Heden var lovløshedens land."

Af Mikkel Fønsskov

Ida Jessen har skrevet sin hidtil største roman. Stor både i omfang, indhold og menneskeligt perspektiv og ligeledes en stor bedrift for forfatteren selv, der var tæt på at opgive undervejs.

Vi har talt med hende om landskabets og fortællingens vidder, om hedeangst og hårdt slid, viljestyrke og overmod.

Kaptajnen og Ann Barbara
Redaktørens udvalgte

Derfor skal du læse bogen

Af Marie Løntoft

  1. Ida Jessen er en af vores allerstørste nulevende danske forfattere – og denne roman er blevet rost til skyerne af anmelderne og udråbt til at være hendes hovedværk.
  2. Det er en suveræn læseoplevelse af klassisk format. Man suges helt ind i det særegne univers, det rå og smukke landskab og sammenspillet mellem de interessante karakterer. Samtidig er sproget så levende og præcist, at man fryder sig over hver eneste sætning.
  3. KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en virkelig original historisk roman, der foregår på den jyske hede i 1700-tallet. Den er helt sin egen!
Interview

Redaktøren til forfatteren: "Dette er dit hovedværk!"

Af Anne-Sophie Uldall Petersen

Læs om tilblivelsen af Ida Jessens nye roman KAPTAJNEN OG ANN BARBARA

Bøger af samme forfatter

Ida Jessen

Ida Jessen, f. 1964. Uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet.

Hun debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen Under sten. Siden har hun udgivet en række noveller og romaner, herunder Hvium-trilogien, Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), og Børnene (2009).

I 2012 fulgte glemmebogen Ramt af ingenting og i 2013 novellesamlingen Postkort til Annie.

Ida Jessen var aktuel med romanen En ny tid i 2015. En dagbogsroman skrevet af fru Bagge, der i 1904 som ung skolelærerinde kom til Thyregod, hvor hun giftede sig med distriktslægen Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab er lægen død, og fru Bagge må nu forsøge at skabe sig et nyt selvstændigt liv. I januar 2017 udkom den selvstændige fortsættelse, Doktor Bahhes anagrammer, hvor det er den gådefulde læge og ægtemand, der fortæller.

I september 2018 fulgte romanen Telefon, og i oktober 2020 udkom romanen Kaptajnen og Ann Barbara.

Ida Jessen har også udgivet en række roste billedbøger for børn, flere af dem er illustrerede af Hanne Bartholin. Serien om elefantungen Carl er udråbt som en moderne klassiker, der med få virkemidler rammer essensen af barndom. I 2020 udkom seneste bog i serien Da Carl og Fanny næsten fandt en skat.

Igennem årene har Ida Jessen modtaget flere priser for sine bøger - bl.a. i 2010 De Gyldne Laurbær for Børnene, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010. For En ny tid blev Ida Jessen tildelt både Blixenprisen og DR Romanprisen 2016.

Fotograf: Niels Grønkjær, 2021

Bøger i samme genre