34_truck
Hurtig levering 2-3 dage

Jordens søjler

Læseprøve
Lytteprøve
Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget.

Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.

Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.

Jordens søjler er en prægtig og spændende roman om Englands historie, den er fyldt med drama og intriger, man kommer til at elske hovedpersonerne og hade deres fjender.
  • Antal sider780
  • Højde235 mm
  • Bredde162 mm
  • Dybde51 mm
  • Vægt1100 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr154518
  • GenreHistoriske romaner,Skønlitteratur: generelt
Klubpris99,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ken Follett

Ken Follett (f. 1949) er med omkring 170 millioner solgte bøger en af verdens bedst sælgende forfattere, og alene i Danmark har han solgt over 1,8 millioner bøger. Han slog igennem som forfatter i 1978 med Nålens Øje, som blev en international bestseller. Herefter fulgte en række spændingsbøger, der tidsmæssigt foregik i det 20. århundrede, primært under 1. og 2. verdenskrig.

I 1989 overraskede Ken Follett imidlertid alle sine fans ved at skrive middelalderromanen Jordens Søjler. Med den slog Ken Follett endegyldigt sit navn fast som en af tidens mest eminente, alsidige og elskede forfattere, og romanen fascinerer fortsat læsere over hele verden. I 2007 kom så Uendelige Verden, den længe ventede fortsættelse af Jordens Søjler, som også med det samme strøg ind på de internationale bestsellerlister. I september 2017 var Ken Follett tilbage med en ny stor roman, da den uafhængige opfølger, Den evige ild, udkom. Kingsbridge-serien blev i september 2020 fuldendt med Aftentid og morgengry, der beretter om de dramatiske begivenheder forud for Jordens søjler.

I 2010 udgav Ken Follett første bind i sin store romantrilogi om det 20. århundrede, Giganternes fald. I 2012 udkom andet bind, Verdens vinter, og tredje bind, På kanten af evigheden, kom i 2014. Alle tre bind har ligget øverst på bestsellerlister verden over, og alene i Danmark har de solgt over en halv million eksemplarer.

I 2021 udkommer romanen Aldrig.

www.ken-follett.com

Bøger i samme genre