34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Gratis fragt

Jesus og hans vej til transformation

Den kristne kulturtradition har lært os at tro på Jesus og tro på ting om Jesus, men ikke at tro som Jesus. Den har lært os, hvad vi skal se i stedet for at vise os, hvordan vi skal se. I sin nye banebrydende bog, JESUS OG HANS VEJ TIL TRANSFORMATION, tager Ben Alex os ind til kernen af Jesus’ person og budskab og viser os, hvad det vil sige at se med samme bevidsthed som Jesus – at se i sammenhænge og helheder i stedet for i opsplittede dele - og at opleve forbundethed i stedet for adskillelse.

Vi møder Jesus i hans traditionelle roller som menneskesøn, profet, mester, frelser, Herre og Kristus – men vi møder også en større Jesus, end de fleste af os kender. Gennem historiske kilder følger vi Jesus i hans egen personlige udvikling, hvor han bevægede sig ud over kanten af sin egen identitet som tømrerens søn fra Nazaret til en integritet og fuldkommenhed, som ingen anden har opnået før eller siden - uden at han mistede sin menneskelighed.

Ben Alex viser også, at hvis vi efterfølger Jesus på hans vej mod transformation, så har vi også mulighed for at opnå en lignende integritet og kristusbevidsthed, uden at vi mister vores menneskelighed. Vi er stadig i verden, men ikke længere af verden, som Jesus udtrykte det. Vi ser på en anden måde, end vi hidtil har set - vi ser vores næste i os selv og os selv i vores næste. Jesus vil vise os, at der findes et sted hinsides dig og mig, Gud og os, godt og ondt - og det er her, han vil møde os med livsfylde og overflod.
  • Antal sider256
  • Højde207 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt461 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401491
  • GenreReligion og tro
Klubpris199,95 kr.

Forfatter

Ben Alex

Ben Alex (f. 1946) er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk – biografier, oversættelser, børnebøger og spirituelle bøger. Han har læst litteratur og teologi i Aarhus samt USA. Han har modtaget forlagenes C. S. Lewis Gold Medal i USA, hvor han har boet i en årrække. Han er nu bosiddende i Danmark.

Bøger i samme genre