34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.

Ind i en stjerne

Hun er gravid og står i køkkenet i sin lejlighed i Århus. Hendes mand er ude at løbe et halvmaraton, hendes lille søn sover, og hun er i gang med at pynte kagemanden til hans fødselsdagsfest senere på dagen. Telefonen ringer, en læge fra Skejby Sygehus meddeler at hendes mand har fået hjertestop under løbet og ligger i koma. Hun smider, hvad hun har i hænderne og tager en taxa ud til hospitalet. Dagen efter dør hendes mand uden at være kommet til bevidsthed.

Ind i en stjerne er en selvbiografisk roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live.
  • Antal sider208
  • Højde222 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt444 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400497
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris169,95 kr.

Forfatter

Puk Qvortrup

Puk Qvortrup (f. 1986) er uddannet journalist og cand. public fra Århus Universitet. Hun arbejder som freelancejournalist for Weekendavisen og Dagbladet Information.

I 2012 mistede hun i en alder af blot 26 år sin mand, Lasse, til et pludseligt hjertestop. De to havde allerede et barn sammen, en toårig søn, og Puk var højgravid med endnu et barn. Denne tragedie blev startskuddet til hendes forfatterskab, og i 2019 udgav hun debutromanen Ind i en stjerne, som er en autofiktiv beretning om, hvordan det er at miste den, man elsker, og samtidig skulle tage ansvar for to små børn.

Bøger i samme genre