34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Kokosnødden er skabelsens ypperste frugt. Den vokser i himmelen tæt på solen, er renere end alle andre frugter og ligner grangiveligt menneskets hoved. Ligesom mennesket er skabt i Guds billede, er kokosnødden Herrens frugtige billede, og den, der kun lever af kokosnødder, kan kalde sig kokovoraner.

Sådan ræsonnerer grundlæggeren af kokovorismen, den 27-årige nudist og vegetar August Engelhardt, da han i efteråret 1902 udvandrer fra Tyskland til stillehavskolonien Ny Pommern - det nuværende Papua Ny Guinea - hvor han erhverver sig en hel ø af kokospalmer for at starte et kokovoristisk imperium. Men man bliver faktisk ikke særlig sund af kun at spise kokosnødder, og både galskab, kannibalisme og barbari trives under Sydhavets blændende sol.

Denne fantastiske, men ikke desto mindre sandfærdige historie, har den schweiziske forfatter Christian Kracht omsat til en mesterroman. Med syleskarp ironi fortæller han historien om den tyske vegetarisme og soldyrkelse lige før den kipper over i esoterisk nazisme og jødehad.

Og hele den samtidige tyske kulturhistorie er om bord. Romanen igennem flettes Engelhardts eventyrlige færd nemlig sammen med store personligheder som Thomas Mann, Hermann Hesse og Franz Kafka, der alle dukker op på scenen uden navns nævnelse.

Da Imperium udkom sidste år vakte den voldsomt postyr i Tyskland. Anmelderen Georg Diez fra magasinet Spiegel kaldte forfatteren for sin generations svar på den franske antisemit Céline og mente, at romanen var "et eksempel på, hvordan antimoderne, demokratifjendtlig og totalitær tænkning i disse år finder vej til litteraturens mainstream". Det fik 17 fremtrædende forfattere, bl.a. Elfriede Jelinek og Daniel Kehlmann, til at fare i blækhuset og forfatte en hyldest til romanen og ironien og et forsvar for litteraturens ret til at grave i den betændte fortid.

Årets must-read fra Tyskland. Mørk og ædende morsom.
  • Antal sider230
  • Højde211 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt295 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr282210
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter