34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

I kyklopernes land

Årtusindets essaysamling fra Karl Ove Knausgård. Kunstanalyse, samfundskritik og en uforlignelig indsigt i, hvad det vil sige at være menneske i den tid, der nu en gang er vores. I Kyklopernes land er nødvendig og berigende læsning.

I Kyklopernes land er en af den slags bøger, man tager med sig videre i livet. Både det indadvendte intellektuelle liv, men også det udadvendte agerende liv. For Knausgårds uforlignelige evne til at til at forbinde det private hverdagslivs tristesse med refleksioner over kunst, samfund og eksistens stråler tydeligt igennem essaysamlingen.

I Kyklopernes land er en samling af tekster skrevet over de seneste 10 år. Flere af dem har været trykt i New York Times, nogle af dem stammer fra udstillingskataloger, fra nordiske aviser, fra tidsskrifter. Så der er gensynsglæde i vente for mange af os med de store essays om vikinger i USA og en hjernekirurg i Albanien. Og der er garanteret også nye læseoplevelser i den digre samling for de fleste.

Knausgård er en eminent læser af både litteratur og kunst. Essayet om den senere nobelprisvinder Peter Handke er endnu et helhjertet forsvar for litteraturens frie stemme, for retten til at skrive om det, der ikke er rigtigt, ikke er prægtigt. Hele denne søgen efter det hele menneske er kernen i Knausgårds poetik.

Der er flere essays om kontroversielle intellektuelle fyrtårne som Nabokov, Heidegger og Houellebecq. Der er indlevende tekster om billedkunst og fotografi, to udtryksformer, hvor Knausgård forsøger at finde en anden sandhed end i det trykte ord. Han ser på Edvard Munch, på David Hockney og Anna Bjerger. Han ser på sig selv i det berømte essay, hvor han rejser gennem USA på jagt efter vikingerne. Det universelle i det partikulære. Det fælles menneskelige spejlet gennem den ikoniske ensomme ulv, der har fået en ny ambassadør i Karl Ove Knausgård.

"Disse blændende tekster skal læses på grund af essayistens vilje til med alle midler at formidle en opfatte af eksistensen, der er så ubændigt subjektiv, at alle kan spejle sig i den," skriver Jes Stein Pedersen i Politiken om I Kyklopernes land.
  • Antal sider464
  • Højde231 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde38 mm
  • Vægt681 g
  • Bestillingsnr400850
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris249,95 kr.

Forfatter

Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgård (f. 1968) er norsk forfatter, som debuterede i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog og har fået en unik modtagelse verden over.

Knausgård har modtaget en lang række priser, bl.a. Kritikerprisen, Brage-prisen, Die Welts litteraturpris og Sunday Times Award for Literary Excellence. Kritikerprisen modtog han samme år som han debuterede som forfatter, det var med romanen Ude af verden, som udkom på dansk i 2005. Dertil var Alting har en tid (da. 2007) nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

I efteråret 2009 udkom første bind af seksbindsværket Min kamp, som var nomineret Nordisk Råds Litteraturpris 2010 og blev tidelt Brageprisen, Årets Bog 2009 i Morgenbladet og P2 Lytternes Romanpris.

Han bor og arbejder i Sverige.

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori