34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 349 kr.
Nyhed

Hvis bare

HVIS BARE er Vigdis Hjorths nådesløse dissekering af et dysfunktionelt kærlighedsforhold, og her skrives alt det frem, som man næppe drømmer længselsfuldt om, når man som teenager forestiller sig konturerne af det liv, man en dag gerne vil leve. 

Ida Heier er radiodramatiker og redaktør af et tidsskrift, mor til to mindre børn, og gift med en sød, forstående og betænksom mand, som hun - alle hans kvaliteter til trods - er holdt op med at elske eller måske aldrig virkelig har elsket. En dag møder hun den ti år ældre litteraturprofessor Arnold på et seminar om Brecht, og selvom han på papiret - spinkel, skaldet og skævnæset som han er - på ingen måder er hendes type, forelsker Ida sig alligevel på en af de måder, som mere minder om vanvid end om kærlighed. 

Endelig kommer Ida ud af sit ægteskab med den søde mand, og de gør i starten et forbilledligt stykke arbejde for at skabe en så god skilsmisse som muligt for deres børn. Men den mørke kærlighed til Arnold bliver gradvist mere altfortærende, og snart ofres omsorgen for børnene. I lang tid tumler Ida rundt i et inferno af ustabilitet og tilfældige sexpartnere – og psykoterapi, som ingen vegne fører hen. 

Men så skifter dramaet og styrkeforholdet. Nu er det Arnold, der vil Ida, da hans ægteskab krakelerer, og han kaster al sin energi i det projekt, han og Ida nu er blevet. Men sundt er det ikke. De drikker mere og mere, deres sex bliver mere og mere grænsesøgende og de jager hinanden rundt i et forvrænget spejlkabinet af et kærlighedsforhold. Indtil det langsomt, men sikkert, eskalerer mod afgrunden, nærmest som en dans mellem død og kærlighed. 
  • Antal sider288
  • Højde217 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt461 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402157
Klubpris269,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Vigdis Hjorth

Vigdis Hjort er født i Oslo i 1959 og er en af Norges store stemmer. Hun har skrevet flere end tyve bøger og hendes store internationale gennembrud kom med romanen Arv og miljø (2020), siden har hun skrevet storsuccesen Er mor død (2020). Hendes roman Hvis bare udkom på dansk i 2022 og blev straks en kæmpe anmelderdarling.

Vigdis Hjort skriver det, nordmændene kalder virkelighedslitteratur og vi kalder autofiktion. Men hendes bøger er meget mere end omskrivninger af et levet liv. Det er eksistenslitteratur i traditionen fra Ibsen og Strindberg med en forkærlighed for Kierkegaards filosofiske problemstillinger.

Bøger i samme genre