34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Nyhed

Hjertets boghandel

Læseprøve
Lytteprøve
HJERTETS BOGHANDEL af Veronica Henry byder dig velkommen til den lille, idylliske, engelske by Peasebrook, og velkommen i Nightingale Bøger - den fineste, hyggeligste boghandel, du kan drømme dig til.

Julius er blevet enlig far med en spæd datter, Emilia, og en aldeles uvis fremtid. Men han gør en dyd ud af nødvendigheden og køber og indretter en lille, personlig boghandel med et vidunderligt fællesskab midt på hovedgaden i en idyllisk engelsk landsby. Her vokser Emilia op blandt udsøgte boghylder og stamkunder, der efterhånden bliver som en familie for hende.

Da Julius pludselig går bort, må Emilia overtage forretningen, men hun har svært ved at få enderne til at mødes i den lille boghandel. Snart ser hun ingen anden udvej end at sælge sit fars højtelskede livsværk. Men kan hun undvære de mennesker og de bøger, som har dannet rammen om hendes liv indtil nu? Er der virkelig ingen anden udvej for Emilia end at bryde løftet til sin far om at holde boghandlen i live?

HJERTETS BOGHANDEL er en hjertevarm fortælling og en absolut kærlighedserklæring til bøger - her citeres rask væk fra værker som ANNA KARENINA og DEN LILLE PRINS. Glæd dig til romantik, hemmeligheder og overraskende håb om en lykkelig slutning – ikke bare i boghandlens bøger, men også for den lille forretning og ikke mindst for Emilia selv.
  • Antal sider352
  • Højde227 mm
  • Bredde151 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt640 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401962
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Romantisk skønlitteratur,Familieromaner
Klubpris179,95 kr.

Forfatter

Veronica Henry

Veronica Henry er født i det sydvestlige England, hvor hun stadig bor med sin familie. Hun er en af Englands mest elskede feelgoodforfattere og har tidligere vundet den prestigefyldte pris Romantic Novel of the Year. I sine hjertevarme romaner forener hun engelsk landsbyidyl med charmerende personer, det er næsten umuligt ikke at holde af. Hun elsker livet ved kysten og føler sig mest lykkelig, når solen skinner, familien er samlet, og hun kan nyde havudsigten fra sine vinduer.

HJERTETS BOGHANDEL (2021) er Veronica Henrys første bog på dansk udgivet af Cicero. Romanen er en charmerende og hjertevarm fortælling om en boghandel og dets herlige stamkunder i en idyllisk engelsk landsby.

Bøger i samme genre