34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.

Hilsen fra Rexville

Læseprøve
Lytteprøve
I Odenses pæne lægekvarter bliver en toårig pige vansiret for livet, da hun vågner op efter en middagslur badet i afløbsrens.

Retsmedicineren Maria Krauses undersøgelser dokumenterer et gerningstidspunkt, som entydigt beviser, at kun moren eller faren kan have mishandlet pigen. Men i Danmark kan man ikke dømmes kollektivt, så selvom den efterfølgende byretsdom fastslår, at en af dem har gjort det, bliver begge frikendt.

Både den vansirede piges mor og far har en fortid, som på hver sin måde berører dr. Krause personligt, og som til sidst haler ind på forældrene og træder til, hvor loven svigter.

Hilsen fra Rexville er andet bind i den prisbelønnede, danske krimiserie om den storrygende og fordrukne retsmediciner Maria Krause.
  • Antal sider304
  • Højde222 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt469 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr288662
  • GenreSkønlitteratur: generelt,Krimier og mysterier
Klubpris99,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Susanne Staun

Susanne Staun, født 1957, er dansk forfatter, cand.phil. i engelsk sprog og litteratur fra Københavns Universitet og master i journalistik fra Syracuce University, USA. Med bøger, der emmer af en rå og raffineret psykologi og humor, er Susanne Staun en af Danmarks største og mest respekterede krimiforfattere.

Susanne Staun er nok mest kendt for sin femikrimi-serie om profileringseksperten Fanny Fiske. Serien omfatter indtil videre: SOM ARVESYNDEN fra 1999, LIEBE fra 2000, MIT SMUKKE LIG fra 2002, MINE PIGER fra 2008 og FØR JEG DØR fra 2009. I serien blander Susanne Staun chick-lit og krimi, og hun er bl.a. blevet kaldt ”Tarantino på østrogen”. MIT SMUKKE LIG var indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og MINE PIGER til Læsernes Bogpris. Efter serien om Fanny Fiske udgav Susanne Staun trilogien om retsmedicineren og vicestatsobducenten Maria Krause. Serien, der omfatter DØDERUMMET fra 2010, HILSEN FRA REXVILLE fra 2011 og HELT TIL GRÆNSEN fra 2013, indbragte atter Susanne Staun forrygende anmeldelser.

For DØDERUMMET modtog Susanne Staun Det Danske Kriminalakademis pris for Bedste Kriminalroman 2010. Derudover blev Susanne Staun indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og den skandinaviske kriminallitteratur-pris, Glasnøglen. I 2005 modtog Susanne Staun Statens Kunstfonds treårige stipendium for sit forfatterskab.

Bøger i samme genre