34_credit-card
Du kan trygt handle - vi leverer som sædvanligt

Heal

Kelly Noonan Gores
Vi har langt mere kontrol over vores eget helbred, end vi går og tror, og den overbevisning er central for kroppens evne til at heale sig selv. Det er det overordnede budskab i HEAL, hvor en perlerække af kendte alternative læger, førende videnskabsfolk og spirituelle lærere giver deres bud på, hvordan vores tanker, følelser og overbevisninger i høj grad spiller ind på vores biologi og vores evne til at komme os over sygdom.

HEAL er baseret på den banebrydende dokumentarfilm af samme navn, men har over dobbelt så meget indhold og baggrundsmateriale med, så der er mulighed for at gå meget mere i dybden. Vi følger to almindelige mennesker på deres rejse mod helbredelse - den ene har fået konstateret alvorlig endetarmskræft, mens den anden lider af voldsomme og uforklarlige hududslæt. Deres søgen efter svar og behandling kombineres med spændende information om den nyeste forskning på krop/sind-området og ikke mindst de indsigtsfulde vidnesbyrd fra så prominente navne som Deepak Chopra, Anthony William (Den medicinske seer), Anita Moorjani, Bruce Lipton, Joe Dispenza, Gregg Braden, Marianne Williamson og mange flere.

Find dine ressourcer
De fortæller alle på hver deres måde, at vores krop og sind hænger uløseligt sammen, at de følelsesmæssige og mentale faktorer ofte spiller en stor rolle i forhold til sygdom, og at vi er nødt til at tage højde for dette, når vi snakker om helbredelse - ikke mindst af kroniske lidelser. Hvis vi kan nå dybere i os selv og finde de underliggende årsager, kan vi få adgang til kroppens egne ressourcer og skjulte potentiale. Helbredelse er en dybt personlig sag og kan være kompliceret, men den kan også optræde spontant på et øjeblik. Vi er med andre ord ikke bare ofre for hverken uheldige gener eller dystre diagnoser, og der er meget, vi selv kan gøre.

Dit sind påvirker din krop
HEAL har gået sin sejrsgang verden over og er oversat til en lang række sprog. Og det er fuldt forståeligt, for ud over at være virkelig tankevækkende læsning indgyder bogen (og filmen) også håb for alle, der døjer med sygdom og diverse kroniske lidelser - ligesom der også er stor inspiration at hente, hvis du er alternativ behandler eller blot interesserer dig for sammenhængen mellem krop og sind. Det er en spændende udforskning af vores krops mirakuløse natur og fænomenale evne til at helbrede sig selv - formidlet med entusiasme, klarhed og åbenhjertighed af de mange deltagende, der åbenlyst ved, hvad de taler om. Og deres budskab er klart: Der er ikke noget tidspunkt, hvor dit sind ikke påvirker din krop, og der er ikke et øjeblik, hvor din krop ikke påvirker dit sind. For at ændre din krop er du derfor nødt til at ændre dit sind – og omvendt.
  • Antal sider244
  • Højde224 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt498 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr400709
Klubpris199,95 kr.
"Denne bog burde være obligatorisk læsning for både medicinstuderende, praktiserende læger og patienter."
- Alejandro Junger, læge og bestsellerforfatter
"Hvis dine tanker er i stand til at gøre dig syg, kan de så også gøre dig rask? I denne bog vil du få at vide, at svaret er ja."
- Joe Dispenza, forsker og forfatter

Produkter i samme kategori

Den guddommelige krop
Den guddommelige kropAlexander Lowen
Den medicinske seer bogpakke
Ryst dig fri
Ryst dig friDavid Berceli
Skab balance i krop og sind
Spirit-hacking
Spirit-hackingShaman Durek
En måned uden alkohol