HÆKLET KLASSISK JULEPYNT emmer af dejlig julestemning. Du finder opskrifter på blandt andet flettede julehjerter, julekugler, kræmmerhuse og en fin, rank tinsoldat med tilhørende tromme. Der er også en opskrift på det sødeste lille nissepar i bogen – og hvem ved, måske er det dem, der på magisk vis sørger for gaver i de fine hæklede julesokker.
Opskrifterne henvender sig både til den nye og den øvede hækler. Alle teknikker og masker, der er brugt i bogen, findes også som videoguides, så der er god hjælp at hente undervejs.