34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 499 kr.
Nyhed

Gurnah-pakke

Nobelprismodtager Abdulrazak Gurnahs to romaner PARADIS og EFTERLIV er smukke, brutale, sansemættede skæbnefortællinger fra Østafrika, der tilsammen giver en kompleks og bevægende skildring af kolonialismens dybe aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan. Stor og øjenåbnende verdenslitteratur om menneskeligt forræderi, kærlighed, rædsel, drømme og forladthed, om at miste sin plads i verden og om at være i andres vold.

 

I PARADIS møder vi Yusuf, der som 12-årig bliver solgt som gældsslave af sin egen far uden selv at forstå, at det er det, der sker. Han bliver sendt til den fattige østkyst for at arbejde for Onkel Aziz, en velstående købmand, som faren har gæld til.

 

Her udvikler han et nært venskab til den ældre Khalil, der også er blevet pantsat af sin familie, og i sin fritid forsvinder han nydelsesfuldt ind i stedets paradisiske have.

 

En dag kaster købmandens syge kone sin kærlighed på den smukke Yusuf, og det får store konsekvenser for ham. For at bøde for sin ugerning sendes han ud på en strabadserende og farefuld rejse som del af købmandens handelskaravane.

 

Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom, slaveri og vold, men også af bjergtagende skønhed. Vi følger Yusuf gennem hans formative år, hvor han langsomt glemmer sin familie og gradvist begynder at begribe sin egen og sit lands situation, og indtil han som voksen stikker af fra købmanden for at slutte sig til askarierne – indfødte krigere anført af de invaderende tyske kolonitropper i landet.

 

I EFTERLIV er den centrale hovedperson Hamza blevet solgt af sin far, men er undsluppet sin skæbne som gældsslave ved at slutte sig til askarierne og de tyske tropper. Han rejser rundt med den dødelige brigade Schutztruppe og nedkæmper modstand fra forskellige lokale folkeslag, indtil briterne en dag overtager magten i Østafrika.

 

Nedbrudt af årevis af krig, drager han tilbage til barndommens kystby, hvor han forelsker sig i den unge kvinde Afiya, som ændrer hans liv. For en stund bliver alt roligt og forudsigeligt og de to får et højtelsket barn, som de opkalder efter Afiyas forsvundne bror, Ilyas.

 

Men år senere får en ny krig på et andet kontinent store konsekvenser for dem alle. Og endnu senere følger vi Hamza og Afiyas søn, da han som journalist finder ud af, hvad der – måske – er sket med hans onkel, som i mange år var fange hos de tyske tropper.

 

Udvalgt af redaktøren i Samleren som Månedens Bogpakke i juli/august 2022.

  • Bestillingsnr402328
  • GenreSkønlitteratur: generelt
Klubpris299,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Abdulrazak Gurnah

Abdulrazak Gurnah (f. 1948) er født og opvokset på Zanzibar. Efter den blodige opstand på øen i 1964 måtte Gurnah som 18-årig flygte fra Tanzania til England, hvor han fortsat bor. Gurnah er i dag pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent og har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur.

På dansk er bøgerne Efterliv (2022) og Paradis (2022) udkommet.

Bøger i samme genre