I Samlerens fortsætter vi udgivelsen af tidlige Dostojevskij-romaner, og denne gang er turen kommet til ET SVAGT HJERTE, som er en af mesterforfatterens tidlige bøger fra 1848, hvor Dostojevskij kun var 27 år gammel og aktiv i den intellektuelle Petrasjevskijcirkel. En gruppe, som det enevældige zardynasti mente var revolutionære og derfor dømte Dostojevskij til døden – en dom som dog blev til et år i fangelejr.
Alt det skete dog først et år efter udgivelsen af denne lille roman, som sprudler af ungdommelig energi allerede fra første side. Her bliver vi som læsere kastet direkte ind i en kærlig og venskabelig brydekamp mellem de to venner, Vasja og Arkadij i deres fælles lille lejlighed.
Vasja er en beskeden og følsom kontorist, som ved hjælp af hårdt arbejde - og sin flotte håndskrift - har arbejdet sig op fra en fattig baggrund til en position som betroet skriver i et ministerium. Men fordi han ikke har den store indtægt, deler han altså en lejlighed med sin bedste ven, Arkadij.
Fortællingen starter den nytårsaften, hvor Vasja glædestrålende kommer hjem til Arkadij og fortæller, at han har forlovet sig med Liza, som for nylig er blevet forladt af en anden mand.
Vasja er dybt forelsket, kærligheden er gengældt, og han oplever på den måde en stor lykke og medgang i sit liv. Men inderst inde føler han ikke, at medgangen er fortjent.
I glædesrusen over at skulle giftes med sin elskede kommer han voldsomt bagud med sine arbejdsopgaver. Det virker helt umuligt at overholde tidsfristen, men Vasja er så samvittighedsfuld og fast besluttet på at nå det alligevel, at arbejdspres og selvbebrejdelser truer med at knække hans følsomme sind. Arkadij mærker en katastrofe nærme sig og sætter alt ind på at hjælpe vennen helskindet ud af kniben.
Noget af det helt særlige ved ET SVAGT HJERTE er den kærlige og humoristiske beskrivelse af Vasja og Arkadijs nære venskab - og så det helt vidunderlige i at læse en kommende mesterforfatters første spirende forsøg.
