34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt 29,95 kr. - gratis ved 399 kr.

Emotionskoden

Ubehagelige oplevelser og gamle traumer lagrer sig i kroppen, og vi bærer alle sammen rundt på følelsesmæssig bagage, der i større eller mindre grad forhindrer os i at leve det liv, vi gerne vil. Med den internationale bestseller EMOTIONSKODEN får du en enkel, effektiv og helt unik metode til at give slip på det, der tynger, i lige netop DIT liv.

Emotionskoden er en yderst nænsom, intuitiv healingmetode udviklet af den amerikanske holistiske kiropraktor og healer Bradley Nelson. Gennem mange år har han i sin praksis dagligt arbejdet med klienter, der har opsøgt ham pga. fysiske smerter, sygdom, mentale ubalancer, depression eller andet. Det, han tidligt opdagede, var, at de fleste af os bærer rundt på følelsesmæssigt ladede begivenheder fra fortiden, der ofte forfølger os i vores nutid i form af fastlåste følelser, der helt bogstaveligt sætter sig i kroppen og skaber ubalance, smerte og i sidste ende måske sygdom. De fastlåste følelser kan også trække store mentale og emotionelle veksler på os og påvirke vores tanker, de valg, vi træffer, og graden af den succes, velstand og overflod, som vi er i stand til at opnå. Og som måske det mest skadelige af alt kan fastlåste følelsesmæssige energier samle sig omkring hjertet og gribe forstyrrende ind i vores evne til at give og tage imod kærlighed.

I EMOTIONSKODEN fortæller Bradley Nelson om sin yderst effektive og samtidig blide metode til at forløse de emotionelle energier, der har sat sig fast. Det er en selvhjælpsmetode, som alle let kan lære at bruge, og som bl.a. indeholder muskeltests til at få kontakt med underbevidstheden - og som trin for trin guider dig til at identificere blokeringerne og give slip, så der bliver plads til ny, positiv livsenergi og derved healing i krop og sind. Du får alle de praktiske redskaber, du har brug for, til at give slip på fortiden, så du kan skabe en bedre fremtid for dig selv. Bogen, der er fyldt med interessante cases fra Bradley Nelsons praksis og desuden illustreret med foto-instruktioner, kan med stor gavn bruges både i forhold til din egen personlige udvikling, men også hvis du er terapeut eller behandler.

Udvalgt af redaktøren i Psyke & Sjæl som Månedens bog i marts 2022
  • Antal sider360
  • Højde236 mm
  • Bredde162 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt675 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr402030
Klubpris219,95 kr.

Forfatter

Bradley Nelson

Bradley Nelson (f. 1962) er amerikansk kiropraktor, healer, forfatterog er en af de førende kapaciteter inden for bioenergetisk medicin og energipsykologi. Han har udviklet en enkel, men yderst effektiv selvhjælpsmetode, Emotionskoden, og har undervist i sine helbredende teknikker over hele verden. Han har desuden uddannet tusindvis af certificerede Emotionskodeudøvere i over 70 lande. Dertil har han skrevet bogen Emotionskoden (2022).

Bøger i samme genre