34_truck
Hurtig levering 2-3 dage
Forudbestil til 22/6

Duellen

DUELLEN er en dobbeltbiografi om to litterære overlevere - og to af de mest markante skikkelser i den tyske kulturverden. Deres liv kommer til at flette sig ind i hinanden på godt og ondt. Måske mest det sidste. Forfatteren Volker Weidermann er til daglig litteraturredaktør ved magasinet Spiegel og har skrevet DUELLEN, som fletter Marcel Reich-Ranicki og Günter Grass’ skæbner sammen, og som fortæller om forholdet mellem Tysklands største efterkrigsforfatter og landets mest berømte kritiker. Et forhold, der ikke kan beskrives med nok adjektiver: elskeligt, hadefuldt, ømt, informativt, rigt, vigtigt, skæbnefuldt.

Grass og Reich-Ranicki havde en temmelig ens opvækst i Polen, men de kommer til at stå på hver side af den historie, der udspiller sig under Anden Verdenskrig. Grass er optaget af Hitler. Han vil til fronten og kæmpe. Han tror på tysk sejr. I en kælder hos det polske ægtepar Bolek sidder Tosia og Marcel Reich-Ranicki. De er gift og bliver holdt skjult for den tyske hær, som Günter Grass så gerne vil kæmpe for. Hvad får dem igennem krigen? Litteraturen. Marcel Reich-Ranicki er belæst og kender hele verdenslitteraturen. Det polske ægtepar elsker historier, så Reich-Ranicki leverer dem. Hver aften. Werther, Wilhelm Tell, Tusind og en Nat og masser af librettoer fra operaer – La Traviata og Rigoletto. De får nærmest ingen mad, men mod at genfortælle verdenshistorien overlever de krigen i kælderen.

Marcel Reich-Ranicke og hustruen emigrerer til Tyskland, og Marcel kravler op gennem litteraturens verden som skribent hos Frankfurter Allgemeine Zeitung, senere Die Zeit og til sidst som frontfigur for Tysklands mest populære program på tv om litteratur, Den litterære kvartet.

Günter Grass driver rundt i Tyskland i efterkrigstiden. Han vil tage en studentereksamen og sætter sig som noget af det første til rette i et lokale til historieundervisningen. Den tyske lærer kigger op fra sine papirer og siger: "Hvor var det nu, vi kom til?" Ja, hvor var det, de kom til, før krigen begyndte, og 60 millioner blev udryddet? Episoden bliver senere gengivet i hans litteratur. Og det gør Marcel Reich-Ranickis historie også.

Grass og Reich-Ranicki mødes flere gange, og hver gang slår det gnister. En af de første gange er, da en gruppe litterater og forfattere er samlet på et hotel i Sydtyskland. Om aftenen fortæller Marcel Reich-Ranicki historier. Grass spørger, hvem han I grunden er. Reich-Ranicki svarer, at han er halvt polak, halv tysker og helt jøde. Så gengiver han historien fra kælderen. Grass tror ikke sine egne ører. Må han anvende episoden i en roman? Det må han gerne. Senere samme aften læser Grass højt af sin første roman. Han kalder den BLIKTROMMEN. Reich-Ranicki hader den. Hænger den ud i sin anmeldelse. Grundstenen til et fjendskab er lagt. Men måske også til forsoningen.

Grass kæmper for sine bøger og Reich-Ranicki for at forsvare den tyske litteratur, som han elsker så højt. Gennem DUELLEN bliver man klogere på to vanvittigt spændende mennesker med interessante historier, men ikke mindst får man historien om et Europa i efterkrigstiden. En historie, der besejler litteraturens kraft som et middel til at overleve.
  • Antal sider324
  • Højde210 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt361 g
  • FormatHæftet
  • Bestillingsnr401671
  • GenreLitteraturhistorie og litteraturkritik
Klubpris229,95 kr.
Forudbestil i dag – få leveret så snart vi har bogen på lager.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Volker Weidermann

Volker Weidermann (f. 1969) har studeret samfundsvidenskab og germansk filologi i Heidelberg og Berlin. Weidermann er litteraturredaktør ved Spiegel og bor i Berlin.

DUELLEN er hans tredje bog på dansk. Tidligere er til stor læseglæde for alle os i Samlerens udkommet OOSTENDE 36 og DRØMMERE.

Bøger i samme genre